Business Travel Show 2014

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Business Travel Show 2014 (BTS) i London er et af Europas største arrangementer indenfor forretningsrejsende segmentet. Blandt messens over 200 udstillere findes alt fra flyselskaber, hoteller, løsninger for rejsehåndtering mm.Årets messe løb af stablen d. 4-5 februar og kunne i år fejre 20 års jubilæum. Messen er først og fremmest et sted for udstillere at vise sig frem, det betyder at det er begrænsede nyheder der kommer ud under BTS, da fokus er salg. I tillæg er de fleste produkter og løsninger præsenteret målrettet mod det engelske marked.

BTS blev afholdt i Earls Court
BTS blev afholdt i Earls Court
Velkommen til BTS

De fleste selskaber var samlet ved Air Pavilion, mærkeligt nok var hverken Air France, KLM eller British Airways. Derimod var Star Alliance til stede med egen stand som symbolsk samlede alle medlemmer under et og samme tag med henvisning til London Heathrows nye terminal 2.

Finnair, British Airways og JAL med joint venture
Fra og med 1. April 2014 vil ovennævnte tre flyselskaber indgå i et joint venture omkring tidstabellerne og priser. For rejsende betyder dette en mulighed for, at drage nytte af alle selskabernes tilbud og tilpasse det efter egne behov i forhold til tid og pris. Alle tre selskaber er medlemmer af alliancen OneWorld.

1779986_742348682444066_2084729234_n-768x512

Lufthansa: Rygter om Premium Economy
Der florerer rygter om, at Lufthansa inden længe lancerer et nyt Premium Economy produkt. Lufthansa har ikke løftet sløret for mange detaljer endnu, men kan dog røbe at der ikke bliver tale om en seperat kabine, men et produkt der lægger op til  en særlig ordning for service og en ny type sæde, som ikke vil ligne de vanlige økonomi sæder. 

Lufthansa om mobiltelefoni
Lufthansa vil løsne op på brugen af mobiltelefoner ombord på fly. Servicen tilbydes allerede idag på selskabets Airbus A330ér fra München og Frankfurt til Nord-Amerika og Mellemøsten. I samarbejde med AeroMobile til servicen indebære GSM-telefoni, SMS og internet. Servicen vil blive implementeret på samtlige langdistance fly og i følge Lufthansa vil priserne være ligeså forskellige som markedspriserne er idag.

Air Canada introducerer Premium Economy
Air Canada var på messen for bl.a. at promovere deres nye produkt, Premium Economy, og Dreamliner. Premium Economy vil blive introduceret d. 1. Marts 2013 på ruten London Heathrow-Vancouver. I første omgang vil produktet blive installeret på fem af selskabets nyeste Boeing 777-300ER, efterfulgt af Dreamlineren som sættes i trafik i løbet af sommeren 2014.

Premium Economy på Dreamliner
Premium Economy på Dreamliner
Premium Economy på Boeing 777-300ER
Premium Economy på Boeing 777-300ER

Rejsende på Premium Economy vil få 2 stk. bagage med prioritet samt kunne benytte sig af prioriteret indtjekning og boarding. Klassen vil ligeledes give en optjening på 125% Aeroplan Miles.

Virgin Atlantic og Delta Airlines med joint venture
London-baseret Virgin Atlantic og amerikanske Delta Airlines har fornyelig indgået i et joint venture. Fra og med 30. Marts 2014 vil selskabene tilbyde 7 daglige afgange fra mellem London-Heathrow og New York JFK, i tillæg kommer Virgin Atlantics to daglige afgange mellem London-Heathrow og Newark. Det betyder, at Delta Airlines flytter nogle af deres aktiviteter over til Terminal 3 i Heathrow med Virgin Atlantic. Dette gælder alle Delta fly fra London til New York JFK, Boston og Seattle.

Virgin Atlantic på BTS
Virgin Atlantic på BTS

Virgin Atlantic med gebyr for sædereservationer
En nyhed som Virgin Atlantic ikke gjorde meget ud af på BTS er, at der gradvist indføres gebyrer for sædevalg. Dette gælder dog kun reservationer lavet 24 timer før afrejse og gælder ikke for rejsende på Upper Class, Premium Economy, Flying Club Gold medlemmer eller rejsende i fullpris Economy (Y og B klasse). Klik her for mere information.

Star Alliance med seneste medlem på messe
Seneste medlem i alliancen, EVA air, kom til i Juni 2013 og havde til dette års BTS fundet sig tilrette ved Star Alliance standen for at vise sig frem.

Foruden dette var SAS, der havde relanceret Eurobonus programmet dagen forinden (læs mere her) at finde på standen.

Star Alliance på BTS
Star Alliance på BTS

Air Astana og Stopover Package Program
Air Astana er Kasakhstans luftfartselskab og et selskab som man ikke hører meget om eller ser meget til på disse kanter. Selskabet har dog fire stjerner hos Skytrax og titlen som “Best Airline of Central Asia og India” for årene 2012 og 2013 (Skytrax).

I takt med at turismen i Kasakhstan er flyselskabet i medvind og har ambitioner om, at etablere sig som en hub for trafik mellem Asien og Europa. I tillæg til god dækning af Central Asien satser selskabet på destinationer som London, Frankfurt og Amsterdam i Vest, og bl.a. Bangkok, Kuala Lumpur og Hong Kong i Øst. I maj 2014 vil selskabet modtage nye Boeing 767 med opgraderet interiør, se video nedenfor.

Men hvordan gør Air Astana det interessant for rejsende at mellemlande i Kasakhstan? Jo for at lokke rejsende igennem deres hubs, Astana og Almaty, har selskabet lanceret et koncept som kaldes Stopover Package Program: Pakketure som sælges i forbindelse med stopovers.
Pakketurene inkluderer transport fra og til lufthavnen, hotelophold, oplæg til udflugter, rabatter på diverse restauranter med mere.

For mere information om Air Astana og Stopover Package Program – klik her.

Garuda Indonesia
Under årets BTS promoverede Garuda Indonesia sine nye Boeing 777-300ER som blev introduceret i 2013. Flyene er konfigureret med 8 First Class.

Garuda Indonesia - First Class Suites
Garuda Indonesia – First Class Suites
Garuda Indonesia - Executive Class
Garuda Indonesia – Executive Class

Flyver du på First Class med Garuda Indonesia er både limosine, personlig assistent og butler i lufthavnen inkluderet. Garuda har også GSM dækning og internet ombord på deres nyeste fly.

Har du Flying Blue miles der brænder i lommen på dig, så er oplevelsen på First Class helt sikkert en god oplevelse med valuta for pengene.

For mere information om Garuda Indonesia – klik her.

Arik Air

“What do you do if air travel in your country is not up to the world class standard you expect? (…) you buy your own fleet and create an airline which Nigeria and the rest of the world would be proud to fly.”

Og dette var indledningen til at Arik Air blev etableret i 2006 og er idag det største flyselskab i  Nigeria med en markedsandel på 40% af alt indenrigs. Flyselskabet har totalt fire langdistance fly, to Airbus A340-500 og to Airbus A330-200, som flyver mellem Nigeria, Europa og Nord-Amerika.

Arik Air - Premier Business Class
Arik Air – Premier Business Class
Arik Air - Kira Bar
Arik Air – Kira Bar

At dømme ud fra billederne er det et af de bedre setups for business class vi endnu har set her på Bonusfeber.dk. I tillæg til barområdet (Kira Bar) og private sæder tilbyder Arik Air fuld service med dyne, pyjamas, tøfler og amenity kit. Selv om Nigeria ikke er øverst på ønskelisten, ser en tur med deres Premium Business Class unægteligt meget interessant ud.

For mere information om Arik Air – klik her.

Til slut
Dette var de mest nævneværdige højdepunkter fra årets Business Travel Show 2014. Som nævnt er det relativt få nyheder der slipper ud under messen, men ikke desto mindre er det et besøg værd for alle med en interesse for rejsebranchen, uanset om det er privat og forretning.
Næste show arrangeres d. 25.-26. februar 2015 i Grand Hall på Olympia.

[box style=’info’]

Kilde: Kristoffer, Bonusfeber.no

[/box]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *