Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
På Clarion Hotel Copenhagen Airport åbnes dørene nu til en nyrenoveret restaurant med et koncept fra stjernekokken Marcus Samuelsson, som blandt andet er kendt for at stå bag præsident Obamas første statsmiddag. Han har udviklet konceptet Kitchen & Table til Clarion Hotels, som kombinerer det nordiske køkken med smagsindtryk fra det multikulturelle Manhattan.
InsideFlyer var inviteret forbi til at se hvordan deres Kitchen & Table koncept så ud i sin helhed og være med til en fejring at lobbyområdet, restauranten og baren nu er lavet om og følger den stil, som Clarion hotellerne er kendt for.
Vi havde en overnatning på hotellet i påskeferien og du kan læse vores anmeldelse af hotellet her.
Designet er lavet så det skal ligne en stue eller et loungeområde, hvor der er flere områder hvor du kan sidde og slappe af eller holde et uformelt møde, men du er tæt på baren og restauranten. Nordic Choice Hotels vil gerne gøre dette område til et uformelt samlingspunkt og det er lykkes, når nu også der fokuseres på god mad og drikke. Transformationen fra Hilton og til Clarion er nu komplet og du ser forskellen med det sammen du kommer ind i lobbyen.
I forbindelse med åbningen er der også indført en helt ny menu, som Marcus Samuelsson sammen med hans team har lavet. Marcus har arbejdet samme med Clarion de sidste par år og har skabt Kitchen & Table konceptet.
Han er baseret i New York og tager derfor inspiration med sig steder som Harlem, men bruger det sammen med de lokale produkter.
Jeg har været med til at åbne Kitchen & Table på 20 Clarion-hoteller indtil nu, men lufthavnshotellerne kan virkelig noget særligt. Hvor andre hoteller har storbyens puls, har hoteller i lufthavne en fantastisk, multikulturel charme, som man ikke finder andre steder. Her kommer folk fra hele verden, og uanset om de skal være på hotellet længe eller bare har en enkelt overnatning eller et forretningsmøde, så fortjener de at kunne sætte tænderne i et smagfuldt, gennemtænkt og ikke mindst bæredygtigt måltid mad. Dét er jeg glad for at være med til at give dem i samarbejde med de dygtige, lokale kokke.
Marcus Samuelsson
Læs mere om Marcus Samuelsson her
Se nogle af eksemplerne på hvad menuen på hotellet indeholder:
Restauranten er åben til morgenmad, frokost, aftensmad eller en snack derimellem. Baren har åbent fra 08.00-01.00. For at minimere madspild er de samme råvarer tænkt ind i forskellige retter og cocktails. Eksempelvis bliver overskydende ananas, der skulle have været brugt i morgenmaden, lavet til juice, som bruges i cocktailen Bermuda Royal.
Programmet for eftermiddagen og aften var følgende:
Vi har lavet en kort video fra aftens og den giver dig et godt indblik i hvad du kan forvente dig af et besøg på Clarion Hotel Copenhagen Airport:
Herunder kan du også se en række billeder fra den nye stueetage:
Om Kitchen & Table konceptet
Stjernekokken Marcus Samuelsson er Creative Director for restaurantkoncepterne Kitchen & Table, Eatery Social og Norda, som alle er en del af Clarion Hotel på 26 destinationer.
By Marcus Samuelsson™ er et samarbejde mellem Marcus Samuelsson og Clarion Hotel, som sammen udvikler og driver restaurant- og barkoncepterne: Kitchen & Table, Eatery Social, Norda, Tap Room, Bon Bon Bar.
Skriv et svar