Comwell Hotels vinder Climate Award som Danmarks mest klimavenlige hotel

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Comwell Aarhus vinder Climate Award 2022, og er hermed kåret som Danmarks mest klimavenlige hotel blandt landets mange hoteller og konferencecentre.

Vores fantastiske Aarhusianske Comwell Hotel vinder klimaprisens førsteplads for Aarhus samt landsdækkende for hele hotelbranchen, fordi hotellet drives med den laveste CO2 udledning per overnattende gæst. Comwell Middelfart hædres ligeledes med årets Climate Award for Fyn og Øerne. Prisen uddeles af Dansk Erhverv i samarbejde med Klimascore.com, og bedømmelsen er baseret på faktuelle data fra hoteldriften.

Grønne indsatser hæver barren for branchen
Med en klimascore i top med 10 ud af 10 mulige er Comwell Aarhus et godt eksempel for hotelbranchen på, hvordan vi kan hæve barren for den grønne omstilling. Den flotte klimascore viser, at vi kan gøre en kæmpe forskel, når vi arbejder med bæredygtige beslutninger og indsatser i den daglige drift.

Jeg er utrolig stolt på vegne af mine kollegaer på tværs af hele koncernen, da det er deres dedikerede indsats, der gør, at vi er nået så langt i vores arbejde med bæredygtighed. Vi er på ingen måde i mål, men vi har fået skabt et stærkt fundament, vi kan bygge videre på. Det har indtil nu været en spændende rejse fyldt med læring, udfordringer, fejl og succeser – og vigtigst af alt en rejse vi har taget i fællesskab både internt i organisationen og med vores samarbejdspartnere.

Mai-Britt Jensen, der er HR & Sustainability Direktør hos Comwell Hotels.

Bæredygtighed er et fælles ansvar

På tværs af hele Comwell koncernen arbejdes der målrettet med at sænke klimaaftrykket af bl.a. hotellernes energiforbrug, mindske madspildet, optimere affaldssorteringen, anvende grønne energikilder og tage de energivenlige valg, når der skal bygges og renoveres. Hos Comwell er det en mærkesag, at den bæredygtige linje er en del af medarbejdernes fokus i dagligdagen uanset hvor i koncernen, man arbejder. Derfor kommer alle medarbejdere også på uddannelse inden for bæredygtighed for at sikre at alle er klædt godt på i forhold til de ting, der arbejdes med, ligesom medarbejderne får mulighed for selv at bidrage med gode ideer til det fremtidige arbejde.

I Comwell ser vi bæredygtighed som et fælles ansvar, og derfor er det også noget, der involverer hele organisationen lige fra den øverste ledelse til kokkeeleven, der fx. finder kreative måder at bruge hele råvaren på, så vi minimerer vores spild. Alle kan gøre en forskel, og selv den lille idé tæller i det store regnskab.

Mai-Britt Jensen, der er HR & Sustainability Direktør hos Comwell Hotels.

Hotelophold mere klimavenlige end privaten

På trods af at hotel- og konferencebranchen er kendt for at være et klimatungt hverv, er såvel Comwell som de øvrige deltageres gode klimascore bevis på, at det ikke behøver at være sådan. Hotellerne med den bedste klimascore har faktisk overhalet den almindelige husstand indenom med et klimaaftryk, der er lavere end det gennemsnitlige privatforbrug på ca. 47 kg CO2 om dagen. Alle hoteller, der har en klimascore på 7.1 og derover, er ifølge Klimascore.com derfor mere klimavenlige end privaten.

På mere end 34 hoteller opholder man sig nu mere klimavenligt end hjemme hos sig selv. Det er en stigning på 30 pct. i forhold til 2021 og er et kraftigt signal om, at branchen gør en stor indsats i at drive klimaindsatsen (kilde: Klimscore.com, resultater fra Climate Award 2022).

Jeg synes, de flotte resultater til dette års Climate Award vidner om en branche i en fantastisk udvikling.

Nu glæder vi os til at tage det næste skridt på rejsen, og vi er i øjeblikket ved at færdiggøre vores strategi for de kommende 5 år, som vi glæder os til at få ud at leve.

Mai-Britt Jensen, der er HR & Sustainability Direktør hos Comwell Hotels.

Prisen uddeles af Klimascore.com og Dansk Erhverv, og er baseret på den CO2-faktabaserede Klimascore udviklet af Klimascore.com med input fra Concito og DTU. 

Læs mere om Comwells Climate Award vindere:

COMWELL AARHUS VINDER ÅRETS HOVEDPRIS

Klimavenlig transport og egenproduktion af energi har været et af Comwell Aarhus store bæredygtighedsprojekter, hvilket har medført, at hotellets klimaaftryk per overnattende gæst er minimalt.

Vi er meget stolte over at modtage prisen som det mest klimavenlige hotel i Danmark. Det er flere års fokus og målrettet arbejde, der bliver belønnet. Og så er vi ekstra glade for at stå i spidsen for en branche, der viser en ambitiøs klimavenlig retning, og ikke mindst viser gæsterne, at det kan være mere klimavenligt at overnatte eller holde et møde på et hotel end at blive derhjemme.

Flemming Poulsen , direktør fra Comwell Aarhus.

Jury bestående af klimaforskere og branchefolk har givet følgende begrundelse for kåringen af Comwell Aarhus:

Comwell Aarhus udmærker sig ved at have et minimalt klimaaftryk på alle områder lige fra transport over energiforbrug til mad og drikke. Særligt på transport skiller hotellet sig ud, da det har fået sat utroligt mange ladestandere op. Dette driver en adfærd, hvor flere gæster med elbiler benytter hotellet. På energisiden har hotellet omlagt store dele af energiforsyningen til klimavenlige energikilder, og man har blandt andet opsat solpaneller på facaden.

COMWELL MIDDELFART VINDER PÅ FYN OG ØER MED MADSPILDINDSATS

Klimavenlig mad og drikke har været et af Comwell Middelfarts store bæredygtighedsprojekter, hvilket har medført, at køkkenet i dag har et lavt klimaaftryk.

Det er næsten som et eventyr. Vi er glade og stolte over at blive kåret til Fyn og Øernes mest klimavenlige hotel for 2. år i træk. Men rejsen stopper ikke her. Vi vil fortsætte med at have fokus på klimapåvirkningen og give virksomheder og private mulighed for at tage et klimavenligt valg. Der bliver arbejdet med bæredygtighed i alle dele af vores forretning bl.a. i form af kontinuerlige energioptimeringer og et stort fokus på maden. I køkkenet arbejder vi målrettet og kontinuerligt med at minimere madspild. Kokkene portionsanretter mange retter inde ved gæsten, og vi synliggør hver dag spild fra hhv. gæster, produktion og lagre for hele tiden at optimere. I spidsen for dette arbejde står vores køkkenchef Hanne og vores AV-ejendomschef Michael, men alle vores kollegaer er med på rejsen og gør hver dag deres ypperste for at bidrage.

Juryen har givet følgende begrundelse for kåringen af Comwell Middelfart:

Comwell Middelfart er igen i år vinder på Fyn og øerne. Hotellet udmærker sig ved at have et lavt klimaaftryk fra mad og drikke, som er resultatet af en målrettet indsats og en ambitiøs køkkenchef, som er hardcore til at udnytte hele råvaren, samtidig med at kokken anretter maden direkte til hver gæst. Hotellet har siden sidste år også opnået at sænke mængden af vaskeri samt reduceret udledningen af el, vand og varme.

Find mere om Klima Score her: Klimascore.com



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *