Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Corona krisen har stor indflydelse på flytrafikken, og det kan især ses i de danske lufthavne
Københavns Lufthavn (CPH) har normalt 360 daglige passager- og fragtafgange, til mange af verdens kontinenter. Lufthavnen har imidlertid kun 5-6% af den trafik tilbage, efter COVID-19 har lukket de fleste ruter.
Det viser statstik fra FlightRadar24, som overvåger al kommericiel flytrafik på verdensplan. Således afgår der i øjeblikket blot 20 fly i gennemsnit dagligt, og det tal har endda udsigt til at falde, eftersom bla. Thai Airways indstiller flyvninger midlertidigt fra d. 1/4.
Kun en brøkdel tilbageværende trafik, er et gennemgående billede, igennem det meste af Europa. Blandt andet Aarhus Lufthavn har måtte lukke helt, efter SAS indstillede den sidste tilbageværende rute. Samtidig har Københavns Lufthavn opmagasineret en stor mængde fly, som bla. holder parkeret på taxi-baner side om side med landingsbanerne.
Se vores video fra en tur til lufthavnen. Vi flyver flere gange hen over landingsbanerne og viser hvor stille der er lige nu.
Også nedgang i Norge
I Oslo ser det imidlertid knapt så slemt ud, hvor de gennemsnitligt 330 daglige afgange er blevet reduceret til cirka 75 reelle flyvninger om dagen. Dette er dog stadig en væsentlig procentuel nedgang, og flyindustrien globalt kommer med stor sandsynlighed til at mærke stilstanden markant, i fremtiden også.
Forsidebillede: CPH billedarkiv
Skriv et svar