I dag byder vi velkommen til Cathay Pacific og ruten mellem København og Hong Kong

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I nat fløj det et-årige gamle Cathay Pacific Airbus A350-900 fly fra Hong Kong og til København. Da det landede tidligt i morges var det også det første gang en rute bliver betjent af netop flytypen Airbus A350-900.

Flyet forlod Hong Kong klokken 02:16 lokal tid og lander om et kvaters tid. Dermed er det i god tid til at blive klargjort til den første flyvning direkte til Hong Kong klokken 14:10. En flyvning som InsideFlyer selvfølgelig er med på og vil komme med en frisk anmeldelse af efterfølgende.

Den første Cathay Pacific Airbus A350-900 er på vej til Købenavn. Foto: FlightRadar24

Fest i gaten

I dag klokken 11:30 starter festlighederne i gateområdet.

Der vil være taler af blandt andet følgende:

  • Grevinde Alexandra Christina af Frederiksborg
  • Thomas Woldbye, CEO for Københavns Lufthavne
  • James Ginns, Regional General Manager for Cathay Pacific

Derudover vil der blive serveret forskellige drinks og snacks.

Det klassiske røde bånd vil også blive klippet for at åbne ruten officielt.

Følg med på Facebook og på vores forum her fra klokken 11:30

Masser af priser til Cathay Pacific

I gennem årerne har Cathay Pacific modtaget mange priser. Det er derfor et selskab med høj service og kvalitet, som i dag starter deres direkte Hong Kong rute.

En af de sidste priser de har modtaget var i december 2017, hvor  Condé Nast Traveller holdte “Middle East Readers’ Choice Awards 2017”. Der fik Cathay Pacific prisen for “Favourite International Airline Premium Cabin”. En lidt mindre pris er den italienske “IMA Italian Mission Award 2018”, som blev holdt i marts måned. Der fik Cathay Pacific prisen for “Best Economy Class”.

Du kan læse mere om priserne her.

Optjening af bonuspoint

Cathay Pacific er et af medlemmerne ved alliancen oneworld. Derfor kan du ved at flyve med dem optjene bonuspoint i deres eget program, som hedder Marco Polo Club.

Du kan også vælge et af de andre selskaber i oneworld alliancen. For os i Danmark er det måske mest naturligt at vælge enten Finnair eller British Airways.

Tidstabellen

Ruten er en sommerrute. Derfor er der ikke planlagt noget efter sommerprogrammets slutning endnu. Men bliver ruten en succes, så vil den ganske sikkert forsætte ind i vinterprogrammet og dermed som en helårsrute. Der er efter vores mening gode muligheder for dette, da denne rute helt sikkert vil konkurrere med SAS ruten fra Stockholm og til Hong Kong. Denne nye Cathay Pacific rute har klart bedre afgangstider, som gør at du ikke spilder en hel dag på både afrejse- og hjemrejsedagen som ved SAS.

Afgangen fra København er om eftermiddagen og hjemturen fra Hong Kong er sat til 01:00. Dermed kan du være mere effektiv inden din rejse. Det samme gælder for ankomsten. For både København og Hong Kong er den planlagte ankomst kl 06:30 og dermed giver mulighed for en fuld arbejdsdag.

Du kan se tidstabellen her:

Tidstabellen, som gælder fra den 2. maj til 26. oktober 2018.

Hvis du skal rejse videre fra Hong Kong, så er dette også ganske godt. Med tidlig ankomst til Hong Kong, så kan du flyve videre med kort transittid til andre destinationer i Asien. Det samme gælder på hjemturen, hvor du med den sene afgang mod København nemt kan rejse ind fra andre destinationer.

Cathay Pacific og lounger

En ting som er helt sikkert er at du ikke vil blive skuffet over loungerne som Cathay Pacific driver. Deres hjemmelounger i Hong Kong er nogle af de bedste i verden og der vil du ikke være ked at bruge din ventetid inden flyet starter boarding.

Cathay Pacific’s The Bridge Lounge. Foto: Cathay Pacific

Du kan læse mere om de mange loungemuligheder her.

Et kig ud over Eventyr Lounge – Den bedste lounge i Københavns Lufthavn i øjeblikket. Foto: Henrik Olsen

I København har de også valgt at holde niveauet. Der bruger de Eventyr Lounge, som ligger efter paskontrollen og i øjeblikket er den klart bedste lounge i Københavns Lufthavn.

Deltag i vores debat om Cathay Pacific her

Vi har siden annonceringen af ruten haft en tråd kørende på vores forum. Du kan læse den her. Samme sted kan du deltage i debatten og få stillet dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at skrive en kommentar herunde artiklen eller på vores Facebook side.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *