Danske Hoteller sælger aktier med aktionærfordele

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Danske Hoteller kan til dels opfylde din drøm om at blive hotelejer med frynsegoder som at spise billigt i restauranten og overnatte på et af værelserne, når det er blevet for sent til at køre hjem.

Lige nu kan du køber aktier i Danske Hoteller A/S, hvor aktionærerne kan få billige overnatninger og rabat på regningen i restauranten. Så hvis du har lidt penge i overskud og måske også vil have lidt frynsegoder, så kan dette aktiekøb være en overvejelse værd.

Kort om virksomheden Danske Hoteller A/S

Selskabet blev stiftet i 1989 og havde i 2019 en omsætning på knap 281 mio kroner. Resultatet var knap 11 mio kroner. Den samlede egenkapital var ved udgangen af 2019 knap 164 mio kr. Danske Hoteller har CVR-nummer 13611300. Du kan finde oplysninger om selskabet og de seneste års officielle regnskaber her.

Kryb i ly kro, Taulov. Foto: Beethoven9, Wikimedia

Selskabet ejer 23 hoteller i Danmark, primært i Jylland. Du finder den samlede oversigt her.

Hvad koster en aktie?

En aktie koster 450 kroner. Du får et gavekort på 800 kroner, hvis du mindst køber 10 aktier. Aktierne skal tegnes senest 29. juni på denne side. Men derefter kan du naturligvis altid købe aktier fra andre aktionærer. Aktierne er ikke noteret på nogen handelsplatform – men kan købes og sælges via selskabets hovedkontor.

Hvilke fordele har aktionærerne?

Som aktionær kan du købe billige overnatninger og få rabat på spisning i hotellernes restauranter. Fordelen for 2020 fremgår af denne oversigt (hvor jeg lige skal bemærke, at en kupon giver en overnatning med morgenmad for 2 personer i et dobbelt værelse for kun 250 kr.).

For aktionærer med:

  • 1 – 4 aktier:
    • 5 % rabat på regning i restauranten (max. 4 personer)
  • 5 – 9 aktier:
    • 1 kupon + 5 % rabat på regningen i restauranten (max. 4 personer)
  • 10 – 19 aktier:
    • 2 kuponer + 5 % rabat på regningen i restauranten (max. 4 personer)
  • 20 – 39 aktier:
    • 3 kuponer + 5 % rabat på regningen i restauranten (max. 4 personer)
  • 40 – 50 aktier:
    • 4 kuponer + 10 % rabat på regningen i restauranten (max. 6 personer)
  • 51 – 99 aktier:
    • 6 kuponer + 15 % rabat på regningen i restauranten (max. 6 personer)
  • mindst 100 aktier:
    • 10 kuponer + 20 % rabat på regningen i restauranten (max. 8 personer)

Det skal bemærkes, at fordele besluttes hvert år i december måned for det følgende år. Fordelene gives kun til de aktionærer, der ejer aktier i starten af december. Derfor vil nye aktionærer først kunne nyde godt af fordelene i 2021.

Investering i aktier skal altid overvejes omhyggeligt og beslutningen bør træffes ud fra egne kriterier. InsideFlyer har ikke analyseret Danske Hoteller A/S, og vil derfor hverken anbefale eller fraråde et køb.

Forsidefoto: Hotel Dagmar i Ribe.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *