Easyjet klar med 500 flyvninger om dagen – fra i dag

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Easyjet har netop annonceret, at de fra i dag er klar til at gå i luften med 500 flyvninger om dagen. Målet er, at man flyver til 75% af hele Easyjet’ netværket inden august.

Easyjet planlægger at flyve til 50% af sine 1022 ruter i juli og 75% i august.

Dog vil man flyve med en lavere frekvens svarende til ca. 30% af den normale kapacitet.

Selvom der vil være færre flyvninger, vil kunderne stadig kunne vælge mellem mange forskellige afgange – både indenrings og udenrings.

Ruter genoptages

Flyvningerne genoptages fra Luton, Stansted, Manchester og Aberdeen for første gang, siden slutningen af marts, hvor alle Easyjets afgange blev aflyst på grund af Covid-19.

Udvalgte internationale ruter fra Gatwick, Luton, Bristol, Manchester, Newcastle, Edinburgh og Belfast vil flyve til flere destinationer, herunder Paris, Milano, Rom og Barcelona.

Der vil også være afgange til populære sommerdestinationer, herunder De Kanariske Øer, De Baleariske Øer samt Grækenland, Kroatien og Portugal.

Vil man endnu længere væk, vil ruter til Egypten og Marokko også genoptages.

Ny rute til Stockholm

Udover at genoptage flyvningerne rundt omkring i Europa, starter Easyjet også en ny afgang op mellem Gatwick og Stockholm fra d. 20 juli.

Hygiejne om bord

I forbindelse med, at flyselskabet genoptager store dele af sit rutenetværk, vil der derfor være øget fokus på hygiejne om bord.

Easyjet offentliggjorde for nyligt de nye sundheds- og hygiejneregler. Disse regler er blevet lavet i samråd med luftfartsmyndighederne ICAO og EASA og er blevet gennemgået af både sundhedspersonale samt af regeringen, som alle har godkendt dem.

De nye regler inkluderer følgende:

  • Passagerer, kabineansatte og medarbejdere skal bære masker.
  • Forbedret rengøring og desinfektion af alle Easyjet-fly
  • Der vil være desinfektionsservietter samt håndsprit tilgængeligt om bord.
  • Ingen servering af mad om bord.

Det er også vigtigt at huske på følgende:

  • Rejs ikke, hvis du har symptomer på Covid-19.
  • Hold dig opdateret fra de lokale myndigheder. Du skal muligvis udfylde en sundhedserklæring eller have en negativ Covid-19 test, for at rejse.
  • Masker skal bæres i lufthavnen, ved gaten, ombord på flyet og under hele flyvningen.

Kilde: Easyjet

Forsidebillede: David Mark fra Pixabay



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *