DAT vil åbne international rute fra Bornholm

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det danske flyselskab DAT vil fra sommeren 2020 åbne en rute mellem Bornholm og Tyskland

DAT har i flere år, været det suverænt største flyselskab, når det kommer til at transportere danskere til og fra Bornholm. Denne sommer har en satsning imellem Jylland og solskinsøen sågar båret frugt. Nu ser selskabet sig klar til at prøve kræfter med det tyske marked.

Fra sommeren 2020 ønsker flyselskabet dermed at åbne deres første internationale rute fra Rønne lufthavn, med en rute til enten Hamborg eller Berlin. Hvilken en af de to lufthavne er dog endnu ikke besluttet.

Beder kunder om hjælp

Som et led i beslutningsprocessen har selskabet sat deres trofaste kunder i stævne. De vil nemlig høre deres input på, hvilken en af ruterne der ifølge kunderne vil give mest mening at opstarte det kommende år. Det er nemlig ikke kun Tyskerne der skal kunne nyde godt af nem adgang til Bornholm – Bornholmerne kan også se frem til direkte adgang til en tysk storby. Kunderne kan give deres mening til kende på selskabets facebookside.

https://www.facebook.com/DAT/photos/a.314403058758922/1087136368152250/?type=3&theater

Populær dansk destination

Bornholm er en af de mest vellidte destinationer for turister der gæster Danmark. Derfor mener Direktør i DAT, Jesper Rungholm at det er oplagt at forsøge med en tysk rute:

Baggrunden for dette er blandt andet, at ifølge en undersøgelse, vil ni ud af ti nordtyskere gerne holde ferie i Danmark.
Bornholm ligger i top tre over de mest kendte danske destinationer, så det vil være et oplagt at prøve med en sommerrute.

Jesper Rungholm, direktør i DAT

Selvom ruten stadig er på et tidligt opstartsstadie, lyder ordene lovende fra direktøren:

Vi er stadig i opstartsfasen, så følg med på vores hjemmeside og Facebook sider, hvor vi løbende vil opdatere med info om en Tysklandsrute

Jesper Rungholm, direktør i DAT



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *