De 3 store alliancer i fælles opråb

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Star Alliance, oneworld og SkyTeam supporterer og ønsker en global og hamoniseret tilgang til sundhedstest bygget på et grundlag af tillid.

Eftersom landene forsat ikke har fået taget tiltag til en mere global tilgang til det at kunne rejse mellem lande og kontinenter, så forsøger de 3 store alliancer Star Alliance, oneworld og SkyTeam nu at få sat gang i processen. De støttes blandt andet af International Civil Aviation Organization’s (ICAO).

Udfordringen er at de enkelte lande og regeringer laver deres egne regler for hvornår de vil åbne og lukke grænserne. Deres frygt er at der kommer smitte ind over grænserne og dermed starter en ukontrolleret stigning i smitteantallet i landet – uanset hvilke forholdsregler landets borgere er underlagt.

Det er netop dette som de 3 store alliancer forsøger at ændre på. Ved at sikre en COVID-19 test der er negativ når passageren går ombord på flyet, samtidig med at flyet med de såkaldte HEPA filtre og andre tiltag for at sikre at ingen virus “overlever”, så mener de at grænserne bør åbnes op.

Læs mere: Singapore og Hong Kong starter verdens første rejseboble

Vi ser netop nu at Singapore og Hong Kong har startet verdens første rejseboble op. Den tillader at der rejses imellem de to lande, hvis kravene om negativ test er opfyldt. Dette kan vise sig at være den løsning som andre lande vil starte med også. Men det er en løsning på globalt plan som ønskes på længere sigt og før 2021 er gået.

Hos Singapore Airlines i København ser det nordiske regionalkontor muligheder i dagens udmelding. De fortæller til Insideflyer at:

Vi bakker fuldt op om initiative og har imødeset det. Der kan ikke herske tvivl om, at et uniform test-regime på tværs af alle lande og verdensdele, vil løse mange af de aktuelle udfordringer både rejsende, virksomheder og luftfarten oplever. Et fælles regime vil gøre det lettere for myndigheder I alle lande at sikre overholdelse af testregimet. I øjeblikket flyver vi to gange ugentligt fra vores nordiske hub, Københavns Lufthavn, og vurderer og måler constant på, hvornår det er muligt at udvide servicen. En beslutning om eventuel udvidelse vil blive hjulpet godt på vej af et fælles globalt test-regime.

Erwin Widjaja, General Manager Nordics

Med brug af technology og globalt anerkendte test kits, så håber alle i branchen, samt alle virksomheder og private som gerne vil rejse, at der kommer en løsning på dette. Det kunne være rart om EU ville tage teten og starte op. På den måde vil processer og andre opgaver være afklaret og afprøvet når det skal udvides.

Star Alliance, oneworld og SkyTeam stod før COVID-19 for 60% af alle flysæder i verden. De havde årligt 1,87 milliarder passagerer og dermed ved at stå sammen og sikre globale løsninger, så vil det dække godt.

Er du i tvivl om hvordan situationen er i et enkelt land, så kan du kigge på Riskline her. De holder dig opdateret konstant og har et gratis værktøj til det.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *