Den næste SAS Airbus A350 er timer fra at være på vej til København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

De første 3 ud af 8 af de Airbus A350 som SAS har bestilt bliver leveret ganske hurtigt efter hinanden. Den første kom i drift i sidste uge og nummer to er snart på vej til København.

Det er flyet med registreringsnummeret SE-RSB som snart er på vej. Navnet er Hagbard Viking. Når vi kan sige det med sikkerhed, så er det fordi det i weekenden havde sit Customer Delivery Flight.

Det skete i Toulouse lufthavnen, hvor Airbus færdiggøre deres A350’ere og også har deres delivery center.

Det var chefkaptajnen for SAS langrute flåde, Thomas Lunding, som udførte Customer Acceptance Flight, eller den såkaldt CAF

Billedet herover er taget af en af de trofaste kilder til billeder fra Airbus fabrikken i Toulouse. Hans navn er Claude (brugernavnet er A380_TLS_A350) og du kan følge hans billeder på for eksempel Flickr.

I baggrunden kan du lige se et haleror med et SAS logo på. Thomas Lunding fortæller at det er MSN418, som bliver nummer 4 ud af de 8 A350’ere SAS har bestilt.

Som vi har skrevet om tidligere på InsideFlyer, så kommer de første 3 A350’ere meget hurtigt efter hinanden. Så i starten af den kommende uge vil SE-RSB flyve til København og så går der godt en måned med diverse godkendelser og installation af ting som WiFi systemet fra Inmarsat. Nogle af godkendelserne er tilladelsen til at flyve til Kina og til USA. Det tager godt 30 dage at få alt dette klaret. Du kan derfor forvente den i drift den 7. marts 2020.

Nummer 3 bliver således leveret i starten af marts måned og nummer 4 er planlagt til maj måned.

Forsidebillede: @frenchpaintertls

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *