Direkte bus mellem Odense og Billund lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det bliver lettere for fynboerne at flyve fra Billund, efter der er åbnet en ny direkte busrute mellem Odense og Billund lufthavn. Billetterne fåes fra 89 kroner. Ruten drives af det store tyske busselskab Flixbus, der kører til mere end 2000 destinationer i 28 lande.

Rejsende fra Billund Lufthavn får nu mulighed for at køre direkte fra Odense til lufthavnens terminalbygning. FlixBus kører fire til fem gange dagligt. Fjernbusselskabet har dynamiske priser, hvilket betyder, at jo tidligere man booker, jo bedre pris kan man få.

Tidlig morgen og sen aften

Den tidligste bus kører fra Odense allerede kl. 03.00 og er i Billund Lufthavn kl. 04.35, så passagererne kan nå de tidlige rutefly til Amsterdam, Frankfurt, Stokholm og Oslo samt charterflyenes morgenafgange.

For dem, som kommer sent hjem fra deres rejse, går der en FlixBus kl. 23.10 fra lufthavnen. Køreplanen med alle afgangs- og ankomsttider kan ses på FlixBus’ hjemmeside.

Komfort på rejsen til lufthavnen

FlixBus’ flåde består af nye busser, hvor der er komfortable sæder, gratis wifi og strømstik til alle passagerer. Det er muligt at reservere sit yndlingssæde, hvad enten man foretrækker at sidde på panoramasæderne og nyde udsigten forrest i bussen, eller man ønsker at sidde ved et bord, hvor man kan arbejde på sin computer.


Turen begynder i Odense på busholdepladsen på Ørbækvej 100 – tæt ved Rosenborg centret.

 

Fotos: Flixbus pressecenter og Billund lufthavns pressecenter



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *