Disse flyselskaber giver gratis COVID-19 forsikring

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Emirates tilbød som det første flyselskab en gratis COVID-19 forsikring. Flere selskaber er fulgt efter. Enten med en gratis forsikring eller muligheden for at tilkøbe en sådan forsikring.

Luftfarten er stadig i dyb krise på grund af COVID-19-pandemien. Selv om antallet af flyvninger langsomt stiger i nogle regioner, er der stadig en stor risiko for, at enkelte lande bliver lukket ned igen. Usikkerheden og den stadigt skiftende situation gør det vanskeligt for rejsende. For at imødekomme passagererne tilbyder nogle flyselskaber en såkaldt “COVID-19 forsikring”.

COVID-19 forsikring

Desværre kan du ikke antage, at din rejseforsikring dækker, hvis dine rejseplaner påvirkes af COVID-19. Og selv, hvis hospitalsophold og medicin dækkes, kan du også risikere at blive sendt i 14 dages karantæne. Omkostningerne hertil er sjældent dækket hverken af firmaets eller din private rejseforsikring.

Nogle luftfartsselskaber kan nu imødekomme dette behov ved at tilbyde en COVID-19 forsikring. Med denne forsikring håber de at være i stand til at overtale flere personer til at reservere en flyrejse. Der er nu en række flyselskaber, der tilbyder denne gratis “COVID-19 dækning”. Det første selskab var Emirates. Det tog dog ikke lang tid før andre luftfartsselskaber kunne tilbyde en tilsvarende forsikring.

Bemærk: Vilkårene og betingelserne for disse forsikringer er forskellige. De kan ændres uden forudgående varsel. Derfor bør du altid undersøge, hvordan din egen forsikring dækker – og hvad den ekstra forsikring fra flyselskabet dækker. InsideFlyer kan ikke rådgive om hvilke specifikke flyselskaber / forsikringer du bør foretrække. Din beslutning skal tages på baggrund af hvilken risiko, du ønsker at løbe, rejsedestinationen og formålet med rejsen. Da markedet hele tiden ændres, bør du undersøge forsikringerne på det tidspunkt, du bestiller din rejse – og igen når du står overfor at skulle rejse.



Emirates, Etihad og flydubai

Emirates var det første flyselskab, der tilbød en gratis COVID-19 dækning. Selskabet tilbyder den gratis forsikring til rejsende med en billet booket direkte med Emirates. Forsikringen dækker ekstra omkostninger på grund af karantæne (dog højst 100 euro per dag) og lægebehandling. Emirates forsikring dækker op til 31 dage efter den første flyvning på reservationen. Du kan læse alle betingelserne på denne side.

Etihad tilbyder en lignende forsikring. Den er inkluderet i dine flybillet, hvis din rejse ligger mellem 7. september og 31. december 2020. Forsikringen gælder for samtlige destinationer. Udgifter til selve PCR-testen for COVID-19 dækkes ikke. Men forsikringen dækker omkostninger til lægehjælp og karantæne (max 100 euro pr. dag). Du kan læse mere om forsikringen her.

Flydubais COVID-forsikring ligner meget den forsikring, som Emirates tilbyder. Der er dækning for ekstraomkostninger som følge af karantæne og lægehjælp (højst 100 euro pr. dag). Du kan læse alle betingelser her.

Emirates Airbus A380 taxis at Dubai Airport (Source: Emirates)
Emirates Airbus A380, Dubai Lufthavn (Kilde: Emirates)

Virgin Atlantic

Virgin Atlantic tilbyder også en gratis COVID forsikring. Denne er et supplement til din egen rejseforsikring. Det britiske flyselskab tilbyder denne service i samarbejde med forsikringsselskabet Allianz Assistance. Forsikringsselskabet håndterer alle henvendelser telefonisk, hvilket giver dig hurtig hjælp. Virgin Atlantics COVID-dækning gælder for rejser indtil 31. marts 2021.

I modsætning til nogle af de andre luftfartsselskaber har Virgin Atlantic ikke aldersbegrænsning på forsikringen. Omkostningerne til en Corona-test er også dækket af forsikringen. Dog kun hvis testen er begrundet i medicinske hensyn. Det er interessant, at når du flyver med Delta, Air France eller KLM på en Virgin Atlantic billet, så er du også dækket af forsikringen. Dog skal mindst en af flyvningerne i billetten være opereret af Virgin Atlantic. Du kan læse alt om Virgin Atlantics COVID-forsikring her .

WestJet

Det canadiske flyselskab WestJet meddelte for nylig, at det også vil introducere en gratis COVID-dækning i samarbejde med det canadiske forsikringsselskab TuGo. Næsten hele selskabets netværk er dækket undtagen flyvninger til og fra USA. Du kan læse mere om WestJets tiltag her.

Turkish Airlines og Pegasus Airlines

Turkish Airlines tilbyder ikke gratis Corona-forsikring. Men selskabet sælger en COVID-19 forsikring. Den koster fra 15 € pr. rejsende og kan tegnes af passagerer op til 65 år. Forsikringen dækker hovedsageligt sygdomsrelaterede omkostninger (specielt lægehjælp). Du kan læse mere information om den forsikring, som selskabet sælger her .

Pegasus Airlines tilbyder en lignende betalt variant med præmier fra € 12 per person. Du kan læse mere om forsikringen på Pegasus hjemmeside.

Turkish Airlines Boeing 737 over the Red Sea (Source: Turkish Airlines)

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores britiske søsterside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *