Dobbelt EuroBonus point på MasterCard 12. – 14. februar

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Dit Mastercard giver dig det dobbelte antal point i den anden week-end af februar. Du skal tilmelde dig senest 4. februar – og en individuel invitation med link er sendt til alle kortholdere, der har tilmeldt sig SAS nyhedsmail.

SAS EuroBonus MasterCard har en tradition for en februar-kampagne med det dobbelte antal EuroBonus point. 2021 er ingen undtagelse – selvom mange butikker formentlig skal holde lukket. Og ferien holdes i Danmark.

Her kan du bruge kortet

Lige nu ved vi ikke om de fysiske butikker igen har fået lov til at åbne. Men det er helt sikker, at du i kampagne-weekenden kan bruge dit MasterCard til:

  • Købe gavekort (også på internettet)
  • Indbetale penge på dit rejsekort
  • Sætte penge ind på din konto hos danske spil
  • Overføre penge med Mobile Pay
  • Sætte penge ind på dine konti i forskellige butikker (kan tit gøres med Mobile Pay)
  • Købe flybilletter hos SAS (det giver 40 eller 50 point pr. 100 kroner – afhængig af hvilket kort, du har).

Generelt skal du forsøge at flytte betalingerne til kampagnedagene. Enten ved at skubbe eller fremrykke betalingerne.

Hvad er kampagnen værd?

Normalt har vi vurderet at EuroBonus point har en værdi på 7 – 10 ører. Lige nu, hvor det er svært at bruge point, er værdien nok lidt mindre værd. Og hvis du bruger pointene i EuroBonus shoppen, så er værdien omkring 3 ører. Men når verden åbner op, så må vi forvente at EuroBonus point igen bliver lige så meget værd, som før Coronaen.

I kampagnedagene får du dette antal point for hver 100 kroner du bruger på kortet:

  • Køb i danske kroner: 20 point på det almindelige kort / 30 point på premium kortet
  • Køb i udenlandsk valuta: 30 point på det almindelige kort / 40 point på premium kortet
  • Køb af flybilletter på www.sas.dk: 40 point på det almindelige kort / 40 point på premium kortet

Tidligere skønnede vi, at pointene i en sådan kampagne svarede til en rabat på 2% (køb i danske kroner) til 5% (køb af SAS billetter). Men det er svært at lave en generel beregning af, hvor meget du tjener på denne vinters kampagne. Lige nu varierne pointenes værdi meget fra person til person. Derfor må du hurtig regne efter med dine egne tal.

Sådan får du invitationen

Hvis du har fravalgt at modtage nyhedsmails og tilbud fra SAS, har du heller ikke fået invitationen til denne kampagne fra MasterCard. Men du kan altid tilmelde dig. Vi har tidligere skrevet om, hvordan du skal gøre det. Se denne artikel fra beskrivelsen af sidste års kampagne.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *