Drømmelyd: Test af Bose QuietComfort 25 (QC25)

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Jeg har nu haft muligheden for at teste et par Bose QuietComfort 25 (QC25) i et par uger, og jeg kan allerede nu afsløre, at det er et virkeligt godt sæt hovedtelefoner, som leverer varen. De er blevet testet på et par lange flyveture og over flere dage i et storrumskontor.

Siden vi på Bonusfeber i slutningen af august fandt ud af at Bose var på vej med en efterfølger til den meget populære Bose QuietComfort 15 (QC15), så har jeg ventet på at få fingrene i dem. For nogle ugers tid siden fik jeg så endeligt dette, og havde muligheden for at prøve/teste det på en tur med SAS fra København til San Francisco.

For at få testet det ordentligt fik min kollega Flemming muligheden til at teste det på turen hjem fra USA, så erfaringerne kunne deles. Jeg har derudover testet hovedtelefonerne på kontoret i en uges tid.

Kontoret er et storrumskontor, så der er masser af baggrundsstøj, og det er dermed et godt sted også at teste dem.

Bose QuietComfort 25 - Pakken som den ser ud når man modtager produktet.
Bose QuietComfort 25 – Pakken som den ser ud når man modtager produktet.

Det var med stor forventning, at jeg fik fat i pakken med de nye Bose QuietComfort med posten. Jeg havde ventet et stykke tid på dem, og kunne de indfri de forventninger jeg på forhånd havde til dem. Det ville blive spændende at finde ud af om det var lykkes at lavet et bedre produkt end forgængeren.

Se her for flere billederne og specifikationer af Bose QuietComfort 25 (QC25)

Testen i luften:

På turen fra København til San Francisco var det meningen at teste, om jeg kunne havde dem på fra start til slut. Det betød, at jeg havde sat mig for, at skulle have dem på i 8 timer ud af den samlede tur på 10½ timer. Det samme gjaldt for min kollega Flemming på hjemturen.

Lyden og støjreduktionen var den primære del af testen, og jeg må sige at vi begge er postivt overrasket. Der er forskel mellem forgængeren Bose QuietComfort (QC15) og denne nye model. Lydbilledet er bedre end forgængeren. Men uden strøm på hovedtelefonerne, så bliver lyden mere gennemsnitlig. Det er dog en klar fordel, at de kan bruges uden strøm, da forgængeren ikke kunne dette.

Når støjreduktionen slået til så fjernes alle lavfrekvente lyde ret effektivt. Det vil sige at den kontinuerlige susen der er i et fly forsvinder stort set væk. Sætter man så lidt musik på og kun bruger en lydvolumen på 40-50% af maskimalt så er alt baggrundslyd forsvundet.

Det kan være lidt “sjovt” at have dem på, når man spiser da kæbebevægelserne ofte slippe lidt lyd ind udefra, når man tykker. Dette opfattes som en kort susen og noget, der sker ved alle disse ”over the ear” modeller.

Når man vil slappe af eller sove, og hviler hovedet vil dette ikke ændre ved støjreduktionen på samme måde som forgængeren, da de små mikrofoner som ”optager” lyden udefra er placeret et andet sted end på forgængeren Bose QuietComfort 15 (QC15).

Testen på kontoret:

På kontoret var testen at have dem på i flere dage og så lang tid som muligt ad gangen, når der ikke var møder og andre ting der betød at jeg ikke sad ved skrivebordet.

Lyden og støjreduktionen var her faktisk lidt bedre, da baggrundsstøjen er en anden og ikke så markant som i et fly. Der var, når jeg spillede musik og endda rimeligt lavt, flere gange hvor kollegaer kom helt over til mig, før jeg reagerede på det. Så det var nogle gange for godt, hvis man kommunikere meget verbalt.

Men sidder man og skal koncentrere sig, så er det en helt perfekt sæt hovedtelefoner grundet den gode støjreduktion og den gode lydgengivelse.

Bose QuietComfort 25 (QC25) kan bruges i lang tid uden at være irriteret af dem.
Bose QuietComfort 25 (QC25) kan bruges i lang tid uden at være irriteret af dem.

Komforten: 

Komforten er også vigtig og med sine kun 195 gram, så har Bose QuietComfort 25 (QC25) en fordel, da mange af de alternative produkter vejer mellem 250 gram og op til 350 gram. Det betyder noget når hovedtelefonerne bæres i længere tid. Da vil vægten have en stor betydning for komforten.

Materialet er et nyt og lækkert materiale som ovenikøbet er superfleksibelt. Det nye materiale medvirker i stor grad til komforten og der skal Bose have ros for at prøve at benytte nye materialer som er gode komfortmæssigt, men også vejer mindre.

Overall:

Så er det noget jeg kan anbefale at man skal købe. Nok ikke hvis et sæt af forgængeren Bose QuietComfort 15 (QC15) allerede er i tasken. Grunden er at prisen er for høj og dertil er forskellen i lyd og støjreduktion ikke stort nok til at jeg vil sige at det er et godt køb. Samme konklusion kom min kollega Flemming til efter hans tur  med dem hjem fra USA.

At lydbilledet er lidt bedre og det samme med støjreduktionen, plus at Bose QuietComfort 25 (QC25) virker uden batteri (dog kun med middelmådig lydbillede) er ikke pengene værd i min verden. Det er dog helt sikkert, at skulle man skifte i dag, så ville valget være taget på forhånd.

Jeg ville på disse lange flyvning foretrække mine Bose QuietComfort 20i (QC20i) for at undgå de ”vamer ører” og at det er lettere at sove med dem i ørerne. Her hæmmer Bose QuietComfort 25 (QC25), ligesom Bose QC15, lidt hvordan man kan have hovedet. Men til den gode lyd og på kontoret i kortere perioder, så ville Bose QuietComfort 25 (QC25) være førstevalget.

Lydbilledet er godt, og der er lidt mere bass tilstede end forgængeren, og det er rart. Selv med støjreduktionen slået fra er lydbilledet rimeligt og mere end godt til de flestes behov. Er man meget fokuseret på lyd og har andre lydkilder end ens SmartPhone eller underholdningssystemet om bord i et fly, så vil man mangle dette, da det ikke er studiolyd. Men i det miljø, der er i et fly eller på et kontor, så vil jeg mene at dette aldrig kan bliver godt – uanset hvad. Volumemæssigt kan de spille højt nok til at de fleste vil være tilfredse. Det er også rart at have den lille fjernbetjening på ledningen, som også fungere som mikrofon under telefon kald.

Så en klar anbefaling fra både Flemming og jeg til at Bose QuietComfort 25 (QC25) vil være førstevalget, hvis vi stod og kiggede på hylden med hovedtelefoner og skulle vælge et par.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

Lyden er lidt bedre end Bose QC15
Kan bruges uden batteri
Bedre og mindre taske
Bedre materiale
Virker mere solide og fleksible

Cons

Bliver varmt om ørerne efter noget tid
Lyden er dårlig uden batteri

Lyd & Støjreduktion

Komfort

Value 4 money

Generel Vurdering

Konklusion

Lidt forbedringer over hele linien i forhold til Bose QC15. Har det allerede et par Bose QC15, og er glade for dem, så er forskellen ikke stor nok til at skifte.
Har du ikke et par, så er Bose QC25 helt sikkert den model man skal have.
Absolut topkvalitet og et must hvis man rejser ofte.

4.2

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *