Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Verdens største passagerfly skal nu indsættes på en rute på blot 379 kilometer. Det er Emirates som nu sætter den ind på ruten mellem Dubai og Doha.
Ruten imellem Dubai og Doha er Emirates travleste rute, og selskabet ser nu belæg for at indsætte verdens største passagerfly – en Airbus A380 – på den blot 1 time lange flyvetur. Flyet vil blive brugt på én rundtur i døgnet, og de yderligere 4 daglige flyvninger i hver retning vil fortsætte med at være betjent af selskabets Boeing 777-fly.
Det er ikke kun passagerer der efterspørger den store kapacitet på ruten – Emirates flyver nemlig også store mængder fragt imellem de to byer.
First Class ombord
Flyet der bliver indsat på ruten imellem Dubai og Doha vil have 14 “First Class Suites” ombord. Her kan du få en flyvetur i højeste luksus, selvom turen er super kort! Du har din egen suite ombord, og har adgang til alle Emirates First Class faciliteter i Doha.
[…] på den nye annonceret Airbus A380 rute mellem Dubai og Doha, som bliver verdens korteste med godt 45 minutter i luften, finder du det samme produkt i Business […]