Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
De fleste rejseartikler starter som regel med at man tager et fly fra lufthavnen mod et andet land, men da min rejse var med kort varsel (grundet arbejde), skulle jeg fra København mod det jyske, og nærmere bestemt Silkeborg var det ikke lige en tur med flyet der var løsningen.
Derfor startede min tur om formiddagen og kørte mod Odden for at tage færgen mod Århus hvor man med sin Brobizz kan komme 5 min. før afgang og få adgang til Business BlueClass. Det betød at jeg med “fast-track” sprang alle andre over i køen da jeg var den eneste der holdte i Business BlueClass banen og en garanteret plads på færgen.
Om bord på færgen satte jeg mig direkte ind i Business BlueClass og bestilte min frokost, satte mig godt tilrette og kunne arbejde i fred og ro den næste times tid.
Efter en lang arbejdsdag i Århus og Silkeborg ankom jeg endelig til mit hotel som var Radisson Blu Papirfabrikken i Silkeborg. Da jeg kun har Red-niveau og ikke boet særligt meget på Radisson’s hoteller havde jeg booket et standard rum til små 1000 kr,- hvilket vil siges at være udmærket på en Helligdag en torsdag. Samtidigt har Radisson Blu & SAS en kampagne i øjeblikket for man optjener 1500 EB-point pr. overnatning og det er helt sikkert noget min konto er glad for hos SAS EuroBonus.
Efter en lille løbetur rundt om en af Silkeborgs søer satte jeg mig tilrette i Michael D. Restaurant og bestilte efter sigende en af deres velkendte og “berømte” Michael D. burger, som jeg ærligt må erkende smagte aldeles fremragende.
Efter en god lang nattesøvn og et langt bad gik jeg ned for at spise min morgenmad og må sige at udvalget var stort og lækkert, desværre er jeg ikke den store til at spise så meget morgenmad, men havde jeg været det så havde jeg nok prøvet mere end en af de mange udvalg der var.
Konklusion:
Radisson Blu i Silkeborg er helt klart noget jeg vil anbefale til andre hvis man skulle være på de omegne. Hotellet ligger tæt på centrum, smukke omgivelser og et yderst venligt personale.
Efter lidt afsluttende arbejde i Silkeborg gik turen mod Århus igen og færgen hjemad og igen i Business Class “kabinen”.
Skriv et svar