Et besøg på hotellet Radisson Blu Muscat i Oman

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Radisson Blu, er beliggende ca. 8 kilometer fra den historiske bykerne i Omans hovedstad Muscat, i et forholdsvis nyopført område. Hotellet er lyst og indbydende, og værelserne er pæne og lyse (standard værelse ca. 18 m2) Indretningen er meget “skandinavisk” efter mellemøstlige forhold.

Til gengæld er personalet meget mellemøstlige (efter mellemøstlige forhold), hvilket vil sige at der er ingen grund til at 1 person gør 1 persons arbejde, når man kan ulejlige yderligere 2, og bruge 3 gange så lang tid på opgaven. Når man er vant til at rejse i denne region, kommer det ikke som en overraskelse, men jeg skal fortsat bide mig selv i tungen for ikke at gå ud af mit gode skind!

 

 

Ved tjek ind fik jeg at vide at hotellet var overbooket, så ingen mulighed for at opgradere til business værelse, heller ikke mod pointbetaling. Da jeg på andendagen spurgte “duty manager” hvorvidt jeg kunne betale morgenmaden med point, fik jeg den besked: “Nej, det kan ikke lade sig gøre, men for 3 x 10.000 point kunne jeg jo bare opgradere til business værelse, hvor morgenmad er inkluderet” Allahs veje er uransagelige!!! Jeg valgte at opgradere uden så meget snak, men valgte dog ikke at skifte værelse, til deres store overraskelse. Morgenmad og adgang til business lounge var helt fint for mig, da morgenmaden er ret dyr på de kanter. (300,- pr. dag for 2 personer).

 

 

Morgenmaden indtages i Restaurant Olivier, som er den ene af hotellets 2 restauranter. Den anden hedder O’sole Mio – rigtigt gættet en “ægte” Italiensk restaurant. Der ud over byder hotellet på en pool restaurant “The Lazy Lizzard” og en irsk sportspub i kælderen, O’Mallys. Særligt den irske pub er en rigtig slyngel stue, med Guiness i rigelige mængder, og en overraskende stor mængde gæster i traditionel arabisk beklædning, der absolut ikke havde “mocktails” (alkoholfrie cocktails) i glassene.

Poolområdet er ikke af de største (i betragtning af at man kalder dette hotel et resort) men hyggeligt og med rigtigt gode solsenge, og solafskærmning så man også kunne besøge poolen i den arabiske middagssol.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

- Der findes en Business Lounge på hotellet.
- Billig opgradering til Business Class værelse med Lounge adgang og gratis morgenmad.
- 2 resturanter og irsk pub onsite på hotellet.

Cons

- Hotellet ligger langt fra centrum af Muscat.
- Personalet var lidt for "lazy".
- Lille poolområde for et resort.

Værelse

Faciliteter

Service

Value4Money

Generel Vurdering

Konklusion

Alt i alt et rigtig udemærket Radisson Hotel, men de høje priser i restauranterne, og det lidt for "Lazy" personale, gør at det samlede indtryk trækkes ned.

3.4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *