EuroBonus medlem fik udbetalt sine EuroBonus point til en meget god kurs

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Her på InsideFlyer følger vi altid med i hvordan du får mest ud af dine EuroBonus point og hvad dine rettigheder er. I denne artikel fortæller vi om hvordan et EuroBonus medlem fik konverteret sine EuroBonus point til kontanter.

Da InsideFlyer blev kontaktet, mens sagen forsat var i dens afslutning, var det lidt af en overraskelse at dette var muligt. Vi kontaktede SAS for en kommentar, men den gang fik vi at vide at de ikke havde nogle kommentarer til sagen og dens afgørelse. Sille Beck-Hansen, Head of Public Affairs og fungerende pressechef i Danmark, fortalte os følgende:

Vi kan konstatere at vi har fået en udeblivelsesdom. Vi har desværre ikke haft mulighed for at agere i sagen og tage stilling til sagens genstand.

Vi har ikke yderlige at tilføje på nuværende tidspunkt.

Sagens kerne handler om de EuroBonus point du har optjent ved at købe forskellige ydelser via de forskellige muligheder der er. Det kan være flybilletter eller køb via kreditkort. Disse point har et pålydende værdi når de konverteres fra point til køb af en flybillet i for eksempel Business Class (som er en relevant sammenligning, da det er der værdien er højest og det mangler vælger at bruge deres point på).

Det hele drejer sig om det regelsæt, som gælder for sådanne bonusprogrammer. Der er EuroBonus programmets egne regler og så er der de helt generelle regler i Danmark. Som en bemærkning skal det siges at SAS har valgt at ændre deres betingelser for EuroBonus programmet den 29. juni 2020. Det kommer vi tilbage til længere nede i artiklen.

Sagen kort fortalt

Sagen startede ved at EuroBonus medlemmet kontaktede SAS for at få udbetalt sine EuroBonus point til kontanter. Dette var i starten af året og i maj måned måned var dette muligt ifølge EuroBonus betingelserne.

SAS ville gerne udbetale pointene til en værdi af 3 øre per EuroBonus point. Dette var medlemmet ikke enig i var den pålydende værdi og det endte med en retsag.

SAS tabte retsagen (de mødte end ikke op) og det betyde at medlemmet fik rettens ord på at den pålydende værdi var 38 øre pr. EuroBonus point.

Kopi af retsagens afgørelse, hvor SAS skal udbetale medlemmet EuroBonus point til 38 øre pr. point.

Efter noget tid og efter InsideFlyer kontaktede SAS, så blev pengene overført til medlemmets bankkonto.

Betingelserne og reglerne

Det fremgik af EuroBonus betingelserne (før de blev ændret den 20. juni 2020) i stk. 3.8 at man kan få vekslet sine point til kontanter i overensstemmelse med betalingsloven. 

Betalingslovens § 96, stk. 2, jf. § 1, stk. 5., at man har krav på at få vekslet til “pålydende værdi“, det vil sige den værdi, pointene reelt er værd.

Ifølge Forbrugerombudsmanden, så skal den pålydende værdi tolkes på denne måde:

Mail fra Forbrugeromdbudsmanden omkring “Pålydende værdi”.

Ved at lave en beregning på hvad pointene reelt er værd – altså den pålydende værdi, var argumentet og grunden til retsagen, at værdien SAS har sat er alt for lav.

Vurdering af pålydende værdi

Hvis en flybillet til USA i Business Class koster 32.756,- kroner og det koster et almindeligt EuroBonus medlem 100.000 EuroBonus point at købe sådanne flybillet. Det vil så give en pålydende værdi på lige under 33 øre pr. EuroBonus point. Altså meget langt fra de 3 øre pr. EuroBonus point som SAS var villige til at give. Værdien af pointene vil endda blive endnu højere jo mere status du har i SAS, da du som Diamant medlem via Mastercard FlyPremium kan købe Business Class billetter til en pris af Economy.

Eksempel på en sammenligning flybillet i SAS Business Class til San Francisco.

SAS har, som tidligere nævnt, valgt at ændre deres betingelser for EuroBonus den 29. juni 2020. Tidligere stod der følgende i punkt 3.8:

SAS har fjernet hele det sidste afsnit fra deres betingelser (SAS EuroBonus betingelser – fra 8. marts 2018)

Sådan ser punkt 3.8 ud nu efter ændringen den 20. juni 2020:

SAS EuroBonus betingelserne – fra den 20. juni 2020

Vi har spurgt ind til denne ændring og kunne desværre ikke få noget konkret fra SAS om grunden til det:

Vi har opdateret vores EuroBonusvilkår, hvilket vi gør løbende. Vi har ikke yderligere kommentarer.

Sille Beck-Hansen, Head of Public Affairs og fungerende pressechef i Danmark

Der er tale om ganske mange penge

Det er ganske mange penge, som der er tale om. Har du for eksempel 500.000 point på din EuroBonus konto, så ville du med en “Pålydende værdi” på de 33 øre pr. point, vi i eksemplet er kommet frem til, kunne få udbetalt 165.000,- kroner.

Det som undre lidt i sagen er at SAS ikke har fået set deres indkaldelse til retsagen og dermed fik en udeblivelsesdom. Men faktum er at SAS i den sidste ende har udbetalt pengene og sagen er lukket.

Hvis SAS havde deltaget aktivt i retsagen, så ville den “pålydende værdi” forventeligt være endt lavere og et sted mellem de 3 øre pr. EuroBonus point og de 38 øre pr. EuroBonus point som var resultatet af retsagen. Forsat er det ganske mange penge der er tale om.

Det der forsat udestår, og som vi gerne ville have haft SAS til at svare på, er om Betalingsloven forsat ikke gælder, selvom de har fjernet den del i deres egne nyopdaterede EuroBonus betingelser. Det er i vores øjne ikke kunde/medlemsvenligt at ændre centrale betingelser uden at informere tydeligt om det i god tid i forvejen.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *