Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I forbindelse med præsentationen af årsregnskabet for 2017 og efterfølgende på deres Meet and Greet events fortalte SAS at EuroBonus programmet skulle være et separat selskab. Disse planer blev lagt tilbage i skuffen igen, men i sidste uge blev planerne taget op af skuffen og gennemført.
I 2017 lød argumentet at man gerne ville gøre EuroBonus programmet til et livsstilsprogram, hvor der kunne tilbydes meget mere end blot det at rejse. Dette har EuroBonus programmet også udviklet sig til, trods at det alligevel ikke var blevet udskilt som eget selskab.
I sidste uge skete det så alligevel og helt uden nogen udmeldinger til medlemmerne. Dette til trods for at der i medlemsbetingelserne står følgende i punkt 6.5:
Vi forbeholder os ret til at ændre disse EuroBonus-vilkår og -betingelser. Vi vil i så fald kommunikere de kommende ændringer i god tid og tydeligt, således at du kan vælge at opsige dit EuroBonus-medlemskab, hvis du ikke accepterer ændringerne.
Sidste gang SAS ændrede i EuroBonus betingelserne var 20. juni 2020, da InsideFlyer havde kontaktet dem angående en retsag om retten til at få udbetalt EuroBonus point til pålydende værdi og i henhold til Betalingsloven. Noget alle i princippet burde kunne gøre på alle point optjent frem til den dato SAS ændrede betingelserne. Igen var det en ændring SAS ikke meldte noget ud omkring til medlemmerne og det var da også der en væsentlig ændring.
Læs mere: EuroBonus medlem får udbetalt sine EuroBonus point i kontanter efter retsag
2020 er et kriseår uden sammeligning
Her i 2020 er SAS igennem en svær tid og der har været skulle rejses ganske meget kapital for at overleve. Flyselskabets aktiekurs er også faldet meget (det var forventet) siden at rekapitaliseringen kom på plads. I dag koster en aktie i SAS under 1 norsk kroner.
Også det norske nyhedsmedie E24 har fanget vores nyhed om at SAS splitter EuroBonus programmet ud og de har også undersøgt hvad grunden skulle være til dette sker netop nu.
Læs mere: Følg debatten på vores forum omkring EuroBonus programmet
Vi har haft en dialog med SAS omkring ændringen og om det betyder noget for medlemmerne. SAS mener ikke at det har nogen indvirkning på medlemmerne og grunden udelukkende er for at synliggøre værdien af EuroBonus programmet for investorerne. Til InsideFlyer udtaler SAS følgende:
Hensigten er at synliggøre værdien af EuroBonus og derved styrke værdien af SAS-aktien og gøre den mere attraktiv for investorer. Det er en rent selskabs teknisk ændring. Ingen ændringer af vilkårene ud over det nye navn og privacy policy.
Sille Beck-Hansen, der er Head of Public Affairs og fungerende pressechef hos SAS – Scandinavian Airlines .
Efter sidste uges ændring ejes EuroBonus programmet af Airstair 3 AB. Til dette siger SAS:
Dette er et datterselskab, som er 100% ejet af SAS og som senere skal ændre navn til SAS EuroBonus AB.
For at få belyst sagen, set fra aktiemarkedet har vi snakket med Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og har fokus på blandt andet SAS aktien. Vi spurgte ham om grundene til at SAS netop nu udskiller EuroBonus programmet i eget selskab.
SAS’ værdier er kollapset, og selskabet har al mulig grund til at tydeliggøre de værdier, der er i selskabet. Derfor skilles EuroBonus programmet nu ud som separat selskab, dog 100% ejet af SAS. Dette har også den fordel, at der kan rapporteres mere transparent om Eurobonus programmet og værdien af de over 6 millioner medlemmer. Det giver desuden mulighed for at frasælge dele eller hele EuroBonus programmet.
Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank
Så godt nok er planerne fra 2017 taget frem fra skuffen igen, men det er ikke noget som på den korte bane før nogen større påvirkning for det enkelte medlem i det daglige.
Enhancements på vej?
SAS har brugt ordet “Enhancement” flere gange og det har ofte ikke været i den positive forstand set fra medlemmernes synspunkt.
Vi forventer at der kommer til at ske noget med EuroBonus programmet inden for en overkommelig fremtid. Om det er et frasalg til en ekstern ligesom Air Canada gjorde det (og senere fortrød og købte det tilbage igen) eller om der søges en investor til at booste EuroBonus programmet endnu mere er uklart. En investor var netop en af tankerne i planerne fra 2017.
En ting er sikkert – vi skal forsat ikke være sikre på at SAS rettidigt informere deres medlemmer om disse væsentlige ændringer. Også selvom det står i deres betingelser. Så InsideFlyer vil forsat forsøge at være vagthunden og rapportere så snart vi opfanger ændringer.
Lige nu er usikkerheden for medlemmerne primært på at det er tæt på umuligt at flyve. Derfor rammes de på optjeningen af status og lige så vigtigt at deres SAS Mastercard Premium niveau, hvor værdien af dette kort også bliver tæt på værdiløst for ganske mange i forhold til at skulle forny kortet og betale 1.495,- kroner om året for det. Forøvrigt er prisen netop i år steget fra 795,- kroner og op til 1.495,- kroner om året for de som er EuroBonus Diamant medlemmer. Så endnu en forringelse af deres samlede fordele.
Skriv et svar