FAA kalder Airbus A380 til motoreftersyn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Et muligt problem med motorene på Airbus A380-fly, sender nu mange fly på værksted.

FAA har udstedt et nyt flyvedygtigheds direktiv, for motoren Engine Alliance GP7200 som sidder på Airbus A380-flyene. Direktivet kræver en ultrasonisk test af lavtrykskompressoren i motoren, samt de foreste “propeller”. Afhængig af hvad testen viser, skal relevante dele skiftes.

Billede: FAA

Kravet kommer på baggrund af en flyvning d. 10/3-2019, hvor en motor lukkede ned, imens et Air France fly var over det vestlige Afrika. Flyet var på vej fra Abidjan til Paris, men måtte returnere til Abidjan. Her var konklusionen at motorfejlen var grundet en revne i en af motorens fan-propeller.

Det er kun 5 ud af 15 flyselskaber som flyver med A380-flyet, som vil blive påvirket. De resterede 10 selskaber, har valgt Rolls Royce-motoren, til at blive monteret på flyet. For de selskaber der derimod har EA-motoren, kommer det til at betyde en inspektion til omtrent 2000$ per fly, med risikoen for at skulle skifte fan-propeller til 190.000$ per styk.

Det er ikke første gang at Air France har haft problemer med motoren. i 2017 disintegrerede en motor i luften over grønland. Motordelene er siden blevet gravet op af isen på grønland, og inspiceret.

Hovedbillede: MTU



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *