Få mest ud af dagene med dobbelt point

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I weekenden får du dobbelt så mange point på køb med dit EuroBonus Mastercard. Du kan allerede nu forberede weekenden, så du tjener flest mulige point.

Som vi skrev i en artikel for knap 2 uger siden, så giver SAS EuroBonus Mastercard dobbelt point i dagene 3., 4. og 5. juli. Derfor kommer denne lille guide til, hvordan du får flest mulige point i løbet af de 3 dage. Planlægning er nøgleordet.

Du kan allerede nu fremrykke din indbetaling på kortet, så du har plads til at foretage rigtigt mange indkøb. Den faktura du fik 18. juni skal først betales 6. juli. Men du kan jo også sende pengene i dag. Så vil beløbet være bogført på din konto efter 3 dage – og der er flere penge til rådighed for weekendens indkøb.

Sådan optimerer du din pointoptjening

Du skal betale mest muligt med kortet i løbet af disse 3 dage, hvor du får det dobbelte antal EuroBonus point. Det er derfor oplagt at skubbe eller fremrykke betalingerne. Hvis du eksempelvis bor på hotel i udlandet, så betal din hotelregning i løbet af kampagnedagene. Lav gerne en a-conto indbetaling til at dække udgifterne til den resterende del af dit ophold. Det har jeg tidligere gjort. Når receptionisten ikke forstår baggrunden, plejer jeg at sige: Det er et ønske fra bogholderiet.

Det er også disse dage, du skal

  • Tanke dit rejsekort op
  • Lave betalinger med Mobile Pay – og overføre penge med Mobile Pay (hvis betalinger trækkes på dit SAS EuroBonus Mastercard)
  • Overføre penge til dine konti hos revolut eller paypall.
  • Overføre penge til din spillekonto hos Danske Spil via dit MasterCard.

Måske kan du rykke dine betalinger af telefon, internet, avisabonnementer og alle andre tjenester, der afregnes via dit MasterCard. Alternativt kan du måske foretage ekstra indbetalinger på dine konti hos forskellige forretninger og webshops.

Køb gavekort til restaurant besøg for hele familien. Foto: Tetra Pak, Flickr.

Endelig er det oplagt at købe gavekort hos SAS og i butikker. Det er naturligvis også denne week-end, du skal hamstre pakker med kroophold, biografoplevelser og den gode søndagsbrunch.

Hvad er kampagnen værd?

SAS EuroBonus World MasterCard Premium får du for hver 100 kroners køb under kampagnen:

  • 30 EuroBonus ekstra point for betaling i danske kroner
  • 40 EuroBonus ekstra point for betaling i udenlandsk valuta
  • 50 EuroBonus ekstra point for køb af SAS billetter på www.sas.dk

Bemærk: Du får ikke point på kontanthævninger.

På InsideFlyer har vi tidligere vurderet, at EuroBonus point er 7 – 10 øre værd. Det betyder, at dine EuroBonus point på et Premium kort i kampagne perioden svarer til en rabat på

  • 2 – 3 % på køb i danske kroner
  • 3 – 4 % på køb i udenlandsk valuta
  • 3,5 – 5 % på køb på www.sas.dk

Hvis du værdsætter dine point til et andet beløb, kan du jo regne efter, hvor meget, du får ud af at bruge kortet i kampagne week-enden

Få flere point, når du køber hos SAS partnere

Hvis du køber ind hos nogle af de mange fysiske partner butikker i Danmark, kan du også hente ekstra point på disse indkøb. Det kan være

  • En frokost hos MASH (En kampagne giver lige nu 200 point på hver 100 kroners køb)
  • Vinspecialisten (50 point pr. 100 kroner)
  • Vibholm Guld og Sølv (100 point pr. 100 kroner).

Det er ikke muligt at give et totalt overblik, men du kan tjekke alle de fysiske butikker her.

Du kan også handle hos nogle af de mange on-line butikker, som giver Eurobonus point. Men her skal du være opmærksom på, at din betaling skal registreres under kampagnen. Derfor anbefaler jeg, at du handler fredag morgen. Indkøb foretaget lørdag/søndag bliver muligvis først trukket på din konto, når varen bliver sendt om mandagen – og så får du ikke dobbelt point. Listen over on-line butikker finder du her

God fornøjelse med dine indkøb

Så er det kun tilbage at ønske dig god fornøjelse med dine indkøb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *