Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I sidste måned foretog KLM den sidste flyvning med et Boeing 747. På grund af nedlukningen blev det til et stille farvel hjemme i Amsterdam. Det samme var ikke tilfældet i Mexico City, som lufthavnen har frigivet en video af.
Den oprindelige plan var at udfase disse fly i 2021, men Corona-krisen har fået KLM til at fremskynde planen. Også andre flyselskaber begynder at udfase de ældste, og mindst brandstoføkonomiske fly, hurtigere end planlagt. F.eks. vil Lufthansa sælge 42 fly, og dermed bl.a. halvere deres flåde af Boeing 747-400.
Slut på en tidsalder
KLM modtog deres første Boeing 747-200 tilbage i 1971 og flytypen har i mange år været kernen i selskabets interkontinentale netværk. Udfasning af 747 ville derfor være præcist 50 år efter den første fik luft under vingerne. Sådan skulle det dog ikke blive.
‘Queen of the Skies’ er nok også det mest ikoniske fly fra starten af jet-alderen. Mange flyentusiaster kender videoerne fra Maho Beach på Sint Maarten, hvor man kunne komme helt tæt på det enorme fly.
Mange havde derfor forventet et arrangement eller festligheder omkring den planlagte afsked. Holland er dog, ligesom Danmark, lukket ned på grund af coronavirussen, så det ikoniske blå fly måtte sove stille ind. Det var dog ikke tilfælde i byen, som den sidste flyvning afgik fra. Fra Mexico City blev PH-BFT, eller City of Tokyo for venner, sendt på pension med fest og farver, og selvfølgelig en bue fra vandkanonerne.
Skriv et svar