Flyhistorie: Cathay Dragon pensionerer verdens første Airbus A330

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Verdens første Airbus A330 så dagens lys i 1992. Siden da har Airbus leveret næsten 1.500 fly af denne type. De fleste af dem er stadig i brug. Nu skrotter man det allerførste fly, der blev bygget.

Cathay Pacifics regionale datterselskab, Cathay Dragon, siger i denne uge farvel til det allerførste Airbus A330-fly, der er bygget. Flyet rullede ud fra Airbus-fabrikken i Frankrig i 1992 og har været i drift hos selskaberne Cathay Pacific og Cathay Dragon siden 1996. Dér har flyet med registreringsnummeret B-HLJ, gennemført mere end 27.000 flyvninger med over 63.000 timer i luften.

Final Approach to Runway 20R, Singapore Changi International Airport, Airbus A330 B-HLJ
Foto: Kentaro Iemoto, Tokyo, Japan / CC BY-SA

Verdens første Airbus A330

Flyet var på vingerne for første gang den 2. november 1992 og havde dengang registreringsnummeret F-WWKA. Flyet havde dengang to CF6-80E1-motorer fra General Electric. Det skulle derefter tage mere end et år, inden det foretog sin næste flyvning. Det blev med Rolls Royce ‘Trent 700-motorer.

Det franske selskab Air Inter, var det første luftfartsselskab, som brugte flyet – og blev dermed lanceringspartneren. Efter det havde været brugt af Air Inter i almindelig rutetrafik i mere end to år, blev det i oktober 1996 solgt til Cathay Pacific i Hong Kong. Cathay Pacific havde flyet flyet indtil 2013, hvor det blev overført til Dragonair, senere kendt som Cathay Dragon. I løbet af sin levetid har flyet i gennemsnit gennemført mere end 1.000 flyvninger om året.

Cathay Dragon 813 fra Shanghai Hongqiao, Airbus A330 B-HLJ
Foto: N509FZ / CC BY-SA

B-HLJ havde sin aller sidste flyvning d. 17. juli, fra Hongkong til Taipei.

Stadig populært

A330 har været en enorm succes for Airbus. Da flytypen blev introduceret, var den verdens største passagerfly med dobbelt-motorer. Denne rekord blev dog hurtigt brudt af Boeing, der leverede sin første 777 bare seks måneder senere. Flytypen A330 er stadig populær blandt flyselskaberne. I 2014 lancerede Airbus en opgraderet Airbus A330neo, med nye motorer og flere forbedrede funktioner. I skrivende stund har Airbus over 300 fly i ordrebogen.

Artiklen er oversat og bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Martin Damm Laupstad og bragt på vores norske søsterside.

Forsidefoto: Aero Icarus fra Zürich, Switzerland / CC BY-SA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *