Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Flyselskaber har i de sidste dage vist at de er klar til at flyve og sikre at folk kan komme på forretningsrejser igen, men også komme på rejser i sommerferien. Men er Danmark snart klar også?
Regeringen har været meget tilbageholden med at åbne op for grænserne og med at ændre rejsevejledningen. Disse to ting gør at det især for ferierejserne kan have nogle konsekvenser at tage flyet på ferie til for eksempel Frankrig eller Italien. Mange virksomheder i Danmark vil nemlig kræve at du tager en 14 dages selv betalt karantæne når du kommer hjem igen.
Kun rejser til Tyskland, Norge og Island
I første omgang og efter stort pres fra stort set alle i Danmark, valgte regeringen at åbne op for rejser til Tyskland, Norge og Island. Det samme gælder den anden vej og borgere i disse lande må også komme til Danmark og holde ferie – dog mindst 5 nætter.
EU vil have at alle lande åbner op
EU meldte klart ud at de ville have at alle deres medlemslande åbnede deres grænser for hinanden fra mandag af. Dette fulgte rigtigt mange lande, men Danmark vælger forsat enegang.
Håb forude
I de sidste par dage siden EU’s udmelding er der kommet gang i dialogerne igen. Der er faktisk håb forude, når man kigger på de forskellige udmeldinger. Senest i går kom der et tweet fra Statsministeriet som bekræftede at der er håb forude:
STM: ”I regeringen vil vi gerne opstille objektive kriterier for, hvornår et land er sikkert nok til, at dets borgere kan besøge Danmark. Med andre ord: Hvis antallet af nye smittede i et land er på et acceptabelt niveau, vil vi åbne grænserne til dét land” #dkpol
— Statsministeriet (@Statsmin) June 16, 2020
Så spørgsmålet er blot hvad “et acceptabelt niveau” er. Hvis vurderingen er ud fra de danske tal og Tyskland, Norge og Island, så er der ganske mange lande som vi vil kunne få lov til at besøge. Grækenland har været nævnt flere gange som et af landene. De har et lavere tal end i Danmark og har haft det hele tiden.
Flyselskaberne har lanceret mange ruter allerede nu
Flyselskaberne er klar og de venter reelt kun på at passagerne kommer tilbage i flyene. Den største hindring for dette er den danske regering og deres rejsevejledning. Så længe hele verden er markeret med orange – på nær Tyskland, Norge og Island – så er det ikke så nemt for danskerne at traske ind i flyet og tage afsted. Der er konsekvenser for mange og karantænen er bestemt en væsentlig konsekvens.
Læs mere: SAS åbner flere ruter i juli måned
Læs mere: Norwegian kommer retur til Danmark med 18 ruter
Uden for Europa er det forsat ikke kun Danmark, der er problemet. SAS har gang i 2 ruter til USA og en 3. er på vej. USA har forsat lukket deres grænser og derfor kræver det mere end blot den danske regering indblanden.
Men – kunne vi ikke blot følge EU’s anbefalinger og åbne op for medlemslandene. I det mindste for dem som har et tilsvarende eller lavere smittetryk end Danmark har. Det vil give meget mere mening end den politik som føres lige nu. For det er politik – det er ikke baseret på sundhedsfaglige udmeldinger.
Vi glæder os til at se hvad regeringen vælger at gøre i denne og næste uge. Vi regner med at se nogle af følgende europæiske lande på listen over dem som er “sikre” at besøge og få besøg fra (kilde):
- Portugal
- Polen
- Østrig
- Finland
- Ungarn
- Grækenland
- Kroatien
- Estland
- Litauen
- Slovakiet
- Slovenien
- Letland
- Cypern
- Malta
- Liechtenstein
Frankrig, Spanien og Italien er også danskernes favoritter, men de har i hele perioden været hårdt ramt, så det kan godt vurderes at være for tidligt. England er grundet deres 14-dages karantæneregel ikke aktuel.
Udover at åbne op for landene, så skal der også laves en økonomisk hjælpepakke til luftfarten. Vi har ses SAS bede om endnu 9 mia. svenske kroner til forsat drift. Det samme vil gælde for andre danske flyselskaber. Også det faktum at Norwegian åbner ruter op fra Danmark er godt, men det sker ved at det er norsk personale der skal flyve det, så ikke nogle genansatte danske arbejdspladser. Det må der også fokuseres på.
Skriv et svar