Flyv i rigtig Business Class med Spies direkte til Thailand denne vinter

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Normalt er det ikke muligt, men Spies tilbyder nu muligheden, da de har lejet et Airbus A330-900neo fra HiFly.

Fra den 11. december 2022 flyver Spies med en HiFly Airbus A330-900Neo en gang om ugen på søndage fra København til Phuket.

Spies fortæller på deres hjemmeside at følgende er inkluderet i Business Class:

  • Siddeplads længst fremme med sæder, der kan lægges helt ned
  • Opgraderet 3-retters menu, velkomstdrink og drikkevarer
  • Fri adgang til underholdningssystemet og høretelefoner
  • Separat check-in-skranke (ud- og hjemrejse)
  • Adgang til lounge og Fast Track på udrejsen
  • Indtjekket baggage

Sådan ser Business Class ud på et af HiFly’s Airbus A330-900neo:

Foto fra HiFly

Economy ser således ud:

Foto fra HiFly

Selve kabinelayoutet kunne være dette:

Foto: HiFly

Det er en to klasses konfiguration med Economy og 18 sæder i Business Class. Vi har ikke fået en endelig bekræftelse på at dette er det præcise kabinelayout. Vi er dog ret sikre på det, da Spies på hjemmesiden netop sælger dette på deres hjemmeside. De sælger et “plus” produkt også, men dette ligner ikke en rigtig Premium Economy.

Prisen for at vælge Business Class er cirka 8-9.000,- kroner. Så alt efter efterspørgselen og tidspunktet du vil rejse på kan prisen variere.

Vi er sikre på at mange vil lade sig lokke af at rejse til direkte til Phuket i Business Class. Det vil være en meget komfortabel måde at rejse på.

Vi skal dog nævne at hvis du flyver med for eksempel Qatar Airways, så vil du kunne opleve et noget bedre samlet produkt. Så det bør du tage i betragtning når du sammenligner dette tiltag fra Spies med hvad “en rigtig” Business Class kan tilbyde.

Her får du lounge hele vejen og den catering som tilbydes vil sandsyneligvis være markant bedre på en Qatar Airways flyvning. Det kunne også være med Emirates eller Turkish Airlines.

Se her hvordan Business Class på Qatar Airways kunne se ud:



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *