Strækning: CDG-CPH
Dato: 30. marts 2022 *)
Kabineklasse fra og til: GO SMART til PLUS
Bud: 3 x 5.100 point (min. 5.000 pr. person)
EB status: Basic
Gik opgradering igennem: Ja
*) Grunden til at jeg først 'rapporterer' nu er, at jeg har haft et efterspil med SAS, som først er afsluttet d.d., 4½ måned senere:
Jeg var kun interesseret i PLUS billet på hjemturen, hvis det var incl. loungeadgang i CDG, og da jeg var usikker på, om loungen var genåbnet, kontaktede jeg først SAS kundeservice via chatten for at få dette opklaret. Her fik jeg oplyst, at der ville være adgang med en PLUS billet, hvorefter jeg lagde bud jfr. ovenfor.
Ved check-in spørger vi så efter, hvor vi kan finde loungen, men får at vide, at den ligger i terminal 2, som (på det tidspunkt) var lukket, og at der ikke var muligheder i andre lounges.
Så hjem og klage over, at jeg ikke havde fået det aftalte.
- Efter en rum tid kommer svar med afvisning - en lang historie om SAS lounge-politik uden nogen relevans til casen, hvor det springende punkt jo var, at jeg netop havde spurgt specifikt til CDG - alt i alt sort snak.
- Så ringede jeg kundeservice op, hvor jeg efter laaang ventetid fik talt med 'Charlotte', som skrev ned og lovede at vende tilbage, når hun kunne få fat i EuroBonus.
- Det gjorde hun også efter 1 uges tid, hvor hun var ked af at oplyse, at klagen var aflyst, da jeg jo havde fået min flyvning på PLUS. Det svar var jeg selvfølgelig ikke tilfreds med - Som minimum burde de kompensere mig for halvdelen af de investerede point, når nu sagen er, at jeg udelukkende bød p.g.a. en forventning om loungeadgang.
- Så tilbage til tasterne, først via chatten, som desværre ikke kunne afgøre sagen og derfor henviste til at klage på ny. Tilbage til start.
- Så jeg skriver en ny klage - nu er vi i slutningen af maj - og hører så ikke noget... Jeg afholder mig fra at rykke, da jeg tænker, at de har rigeligt at se til med først 4.000 aflysninger/ombooking og så lige en strejke oveni.
- Og så lige pludselig i eftermiddag tikker en meget kort formuleret email ind: "Hello. We apologize for your experience. Of course, we will send back your points immediately". Og øjeblikket efter kigger jeg i SAS-appen og konstaterer, at det fulde antal point er tilbageført.
Ja, det var en lang beretning om en lille sag. Jeg er ovenud tilfreds med løsningen, men jeg tænker også, at der er spildt meget tid i SAS kundeservice på noget, som kunne være løst hurtigt og smidigt. Ak ja
