En lille lille onsdags hilsen fra ZRH med en reklame for SAS ude i lufthavnens shopping område. Det varmer et gammelt sas hjerte.
Dagens overraskelse. Tap Business CPH-LIS. Lækkert! Meget tidlig afgang, men så kan man godt sove lidt mere.
Ja, godt gået Ulrik, du kender dine fly. Ifølge Wikipedia har TAP nu 3 af dem i service og bestilt yderligere 9. De flyver dem normalt over Atlanterhavet. Så det var meget heldigt at vi fik den i dag fra København.
Endnu en lille anekdote fra ørkenen - i dag er varslet regn, og som med alt andet så gør man ikke tingene halvt i Dubai. Skolerne er lukket da de forventer oversvømmelse. Pt. småregner det mest på dansk manér, men vi får se hvordan det ser ud senere I dag er jeg faktisk i tvivl om det kun er naturlig regn eller om de også har "skudt" sig til mere. Inden regnen - masser af skyer:
Så fik jeg styr på tiden frem til jul - der dukkede et par friuger op, og det skal udnyttes. Søndag flyver jeg til Budapest med LOT fra London City. Var lidt overrasket over, at de flyver på den rute. Det bliver første gang, jeg prøver London City... I Budapest skal jeg bo på Hilton Garden Inn, og dermed er guld sikret til næste år. Torsdagen efter til Kiev med Wizzair. Jeg har på et eller andet tidspunkt fået nogle penge ind på min Wizzair-konto - kan ikke huske hvorfor - og de skulle bruges. Så det blev inklusive priority, sædereservation og et par andre ting. Jeg har ikke været i Ukraine før, så de næste par dage går med at booke ture. Jeg skal bo på Radisson og kommer dermed tættere på guld. Hos IHG er jeg højeste niveau, hos Hilton når jeg under ingen omstændigheder op på diamant, så jeg kan lige så godt satse lidt på Radisson. Det kræver dog et par nætter mere, som er lidt usikre.
God morgen fra Luftwaffe Senator i HAJ, hvor jeg venter på piskeriset til CPH. Formentlig sidste flyvning in 2019 hvilket er usædvanligt så tidlig på måneden. Men egentlig skønt da det selv for mig har været et travlt år. Jeg er ganske rolig, 2020 ser ud til byde på endnu flere starter og landinger end '19. Håber på par 350 ture til Haneda. Fortsat god onsdag.
God, lidt sen, onsdag fra GVA. Denne gang lidt længere end de normale een-dags ture. Ophold på 5* Movenpick Hotel and Casino.
Nå så blev det onsdag og jeg er nået til sneen i Oberlech. Lidt af en rejse for at komme hertil denne gang: Fly DXB-CPH lørdag, pakke bil og sove et par rimer. Køre 9,5 timer til FRA alene og hente resten af familien der fløj ind med EK fra DXB. Køre 4,5 time til Lech. En kedelig omgang lærepenge fra dødsruten: Det var simpelthen så hårdt for “speederbenet” at køre så mange timer i streg at det næsten krampede hele vejen op i ryggen Det er desværre lidt lunt her men Lech er også meget andet end ski, bl.a toiletter med udsigt, misosuppe og sushi! Bare rolig, vi har også fået fondue og schnitzel mit pommes
God onsdag fra Clarion CPH. - Så gik starten, første stop Clarion, på en lang tur CPH-HNL, og hvor heldig kan man være : Værelse på 12. etage, og bilen fik sin stamplads ved elevatoren direkte op i lobby'en. - US-PGA golf ⛳ turneringen "SONY Open in Hawaii venter forude på Waialae Country Club golf ⛳ resort fred, lørd, sønd. - Ja, den gamle her er på vej.
Også rigtig god onsdag til jer alle herfra Tilbringer lidt tid i OSL Guldstuen inden årets første tur går mod Amsterdam på SK827
Havde i dag fornøjelsen at flyve med "nyt fly" - nemlig ES-ATH og navnet Gyrid Viking, som på denne tur havde sin kommercielle premiere for SAS - det er en ATR72 opereret af Regional Jet/Nordica for SAS. Den er i ny bemaling (altså med de samme briller som Stålanden og Bjørnebanden fra Anders And bruger) og nyt interiør. Det kan noget at sidde i et sæde, ingen har siddet i før.....og sæderne er en lille smule anderledes end de "normale" med lidt mere støtte her og der. Flyet har tidligere været aktiv i Indien for JetKonnect, inden den så har stået på jorden et års tid og er så nu blevet SAS'et. Google kan bl.a. finde artikler om en indisk guru med et noget blakket generalieblad, som på en flyvning i flyets tidligere liv var kilde til at "almost every flight safety measure that airlines take were broken". Flyvningen i dag var dog ganske fredelig på både ud og hjemturen - og da jeg havde samme sæde ud og hjem kunne jeg konstatere, at dem, der havde lånt det i dagens løb, ikke havde gjort skade på det. Det var så nogenlunde det spice, der kunne hældes ud over sådan en helt almindelig onsdag med planter i kantinen;-)
Så får SAS en tur i mediemøllen, fortjent? https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/sas-i-voldsomt-uvejr-efter-ny-reklame/7999796 Basically så siger de, at alt i Skandinavien er copy pastet fra andre.