Min mandags eneste lyspunkt er at 12/30eren er åben, bla. fik jeg fornøjelsen af Turkish's 330-200, siden hvornår er de begyndt at bruge widebodys på CPH - IST ?
Det sker en gang i mellem for at udnytte maskinen eller den maskine der skulle have fløjet ruten er gået tech.
@Sophus mener, at de bruger den ret tit på middagsmaskinen fra CPH (eller tidligt fra IST).. - har prøvet den 2 gange og sikkert også i sommerperioden, hvor der er brug for feeder kapacitet imellem CPH og IST... - de gange jeg har været med den, så er det med bus gate, var det også sådan for dig?
@Kristian jeg er desværre jordbunden i dag, men spotter mens jeg arbejder på kontoret på Frederiksberg. Kom til at tænke på, er der nogen der har overblik over regionale wide-bodys der lander i CPH? Mener at der engang var en fast 767 fra London?
Jeg kan ikke komme i tanke om nogle der er faste (og ikke equipment swaps) hvis vi definerer regional som op til 1.500 miles...
Nu strækker weekend-tråden sig hen på mandagen. Min mandag har stået på forberedelse og pakning. 2 ugers Widerøe Norge Rundt begynder i morgen!
Nu vil jeg se at skride hjem, det er jo weekend... Skal ikke det store, men imorgen lørdag loves der godt vejr, så mon ikke det er noget udenfor der skal foregå noget? Grill med god rødvin er også ordnet i morgenaften lørdag! Bliver ikke for vildt, da jeg skal en tur ned til varmen, også på tide så koldt det er herhjemme, nemlig Dubai til onsdag.. Og er der noget jeg ikke er vild med, så er det at have tømmermænd når man flyver.. been there and done that! lidt nostalgi og fly nedenfor: http://www.fck.dk/#/nyhed/2015/07/31/harald-brattbakk---fra-fodboldspiller-til-flypilot
Sidder i TRD SAS Cafe Lounge inden weekenden slutter med TRD-TOS-HFT! Nu kommer jeg for alvor nord på med Widerøe Norge Rundt billetten Vi skal sove i telt deroppe, og heldigvis ser vejret udemærket ud
Weekenden starter i dag. Kører til Skanderborg om lidt. Smukfest! Er der andre, der skal i skoven? For så giver jeg en fadøl... Skriv evt PB.
Weekendedn Weekenden startede for et par uger siden Sidder pt i Shanghai...lang historie!! Kommer først retur den 10 Aug. men god fornøjelse i skoven @jefi99...håber ikke det er ligeså varmt som her
Min weekend går til Amsterdam, fra Bruxelles. Jeg har aldrig været i byen før, så det bliver spændende Fra Amsterdam skal jeg et kort smut hjem inden jeg igen skal til Bruxelles og derfra til Houston på torsdag... det glæder jeg mig endnu mere til!
Min weekend bliver den sidste del af min NorgeRundt tur med Widerøe. I dag er en lang transferdag da jeg skal fra KKN-TOS-SKN-BOO. De sidste dage overnattede jeg/vi i telt så ser frem til et Radisson der venter i Bodø. I morgen er det så Lofoten (Leknes) som skal opleves! Glæder mig og god weekend herfra
Spændende - hvordan er turen gået og hvor meget fik du fløjet ind af segmenter og point? Håber at der kommer en samlet trip report på denne tur til vores lille rejsekonkurrence
Mener det bliver 18 segmenter (men 4 på anbudsruter). Og pointene ruller stille ind. Størstedelen af mine ruter er i D (1250 pts!) så det blir vel ca 15.000 points oveni hatten. Turen har gået rigtig fint. Alle fly er gået til tiden og vejret har generelt været godt pånær de dage vi har sovet i telt :/ (typisk... Men det er heldigvis vandtæt) Generelt er Tromsø, Trondheim og Bergen fantastisk flotte byer og med flotte landskaber med masser af vandreruter. Højdepunkterne indtil videre er dog en 123 kms cykeltur fra Tromsø til Sommerøya. Det var helt fantastisk men udmattende! Derudover lejede vi bil i Kirkenes (Avis, 1000 pts da jeg ikke bestilte før dagen før), hvor vi kørte langs den russiske grænse og slog telt op ved denne fantastiske sø - hvor man kunne høre ulvene i området hyle om natten! Jeg håber på en TripReport når jeg kommer hjem, dog er der en masse arbejde der venter hjemme, så vil ikke love noget
Jeg bruger weekenden på at køre en lejebil fra Bergen til Malmø. Det har været besværligt at arrangere... Jeg skulle flytte fra København til Bergen sidste weekend. Jeg vidste jo, at danske biludlejere kun giver 100 kilometer om dagen, mens der er ubegrænset fra Sverige. Da jeg skulle over 2.000 km væk (t/r), gav det mest mening at booke i Malmø. På daværende tidspunkt var jeg i Texas, så jeg kunne ikke ringe rundt og høre, om jeg måtte køre til Norge i deres biler - tidsforskellen gjorde det for besværligt. Så jeg mailede til de forskellige biludlejningsfirmaer, som jeg kunne komme i tanke om. Bortset fra Avis og Budget, som åbenbart ikke har lyst til at få mails - der er i hvert fald ikke en brugbar adresse på deres hjemmesider. Svar fra alle: Desværre. Du må ikke køre til Norge i vores biler! Damn og nå! Så måtte jeg prøve danske biludlejninger og bare notere, at jeg jo måtte betale ekstra for de mange kilometer. Igen en mail rundt til alle undtagen Avis og Budget. Samme svar tilbage: Du må ikke køre til Norge i vores biler (Sverige blev ikke nævnt som et problem). Fuck! Jeg måtte på nettet og researche videre. Og jeg fandt Rent-A-Wreck, som rent faktisk er et norsk firma med kontor i Malmø. Jeg skrev til dem og krydsede fingre, for på daværende tidspunkt var jeg ret desperat. Og heldigvis ville de gerne leje mig en bil - ikke helt billigt, men der var jo ikke så mange alternativer. Som andre også har skrevet herinde, er der ikke helt fri bevægelighed i EU. Som dansker må man ikke leje bil i Sverige og køre til Danmark. Man kan få en transittilladelse og køre GENNEM Danmark, men ellers skal du i princippet betale registreringsafgift og dermed et pebret seks-cifret beløb. Her bør nogle politikere gribe ind og få det lavet om. Så jeg måtte have fat i en ven med en bil, som med en lejet trailer (i Danmark!) kunne køre mine ting til Malmø, hvorefter de kunne læsses over i lejebilen og så ellers af sted til Bergen. Håbløst besværligt! Bilen har jeg haft i en uge, og i dag er jeg kørt til min kusine, som bor nogenlunde midt mellem Bergen og Oslo. Her overnatter jeg og kører videre mod Malmø i morgen. Søndag tager jeg DY-flyveren fra København tilbage til Bergen og kommer lidt tættere på den gratis rejse til New York med deres Rewards-program. Jeg er dog langt fra sikker på, at jeg når op på de 12 returrejser inden nytår, men nu må vi se.
Har brugt weekenden i Leknes (Ramberg) på Lofoten - sidste stop af Norge rundt. Lader billederne tale og glæder mig nu også til at komme hjem til DK i morgen
Smukke billeder, jeg må tilbage til nord-Norge en dag! her er søndagen gået med overvejelser om Chicago, det endte med en 4 dages tur til marts for 2995 hvilket kommer til at give 9380 points og en weekend med en god ven der har bosat sig derovre. win-win
SK544 var en time forsinket grundet defekt APU som vist har givet problemer for OY-KAN hele dagen... Her billede af start hjælp: Jeg var endda i Schiphol så tidligt at jeg kunne have nået flyet 1720ish i stedet for 20.20, og med en OT opgradering ville jeg kunne have skiftet hvis flyet ikke var fuldt..... Jeg var ved at gøre det i går i appen, men var desværre ikke sikker på at kunne nå det der. Nå - det blev lang tid i en rigtig kedelig lounge (eneste øl var Heineken så jeg drak vand). Fly turen var også ret ringe i sig selv, fyren ved siden af mig (i midten, i plus) var ikke helt spinkel så armlænet bøjede ind i mit sæde og blev halvt optaget (ikke af hans arm dog). Derudover blev jeg også lidt svimmel når han løftede armene, men det kunne jeg også selv have været skyldig i efter en varm løbetur i Amsterdam med ligger. Der var en kinesisk baby bag mig så var ret nervøs, men da de havde sat sig til rette gik det imponerende godt, ingen gråd eller noget. jeg takkede nej til roastbeef og spurgte om en wrap. 14(!) minutter senere fik jeg at vide DR ikke havde nogen, men jeg kunne gå roastbeef eller sandwich. Valgte en lidt tør men ok sandwich, og vi begyndte descend i samme øjeblik jeg fik den i hånden. Jeg spurgte samtidig om schokolade som jeg fik sammen med en lunken kaffe.. Da vi ankom ved en a gate var der ikke nogen til at køre jetbroen, så ventetiden kostede en metro og et s tog, så 20 minutter... Lang dag, men to lys punkter var at den senere flyvning gjorde at himlen var flot ved afgang (flottere i virkeligheden) : Og at jeg havde så meget tid at jeg fik prøvet det eneste casino i verden i en lufthavn med tablegames, hvor 20€ blev til 60€ på blackjack..
Jeg sniger mig lige med inden weekenden er helt ovre. Fredag aften tog jeg et par venner med i Tivoli for at høre D.A.D. (jeg har guldkort i forummets ånd ). Hyggelig aften. Lørdag fejrede min kone og jeg bryllupsdag et par dage for tidligt da jeg i morges kl 5.45 hoppede i en taxa til CPH. Alt forløb efter planen og jeg fik morgenmad i loungen og afsted til LHR til tiden. Frit midtersæde så fin nok tur. Intet nyt at berette i LHR og vi kom også afsted mod DFW til tiden. Fyldt fly virkede det til -- ihvertfald i WTP -- men desværre ingen complimentary upgrade. Jeg faldt (desværre) i søvn inden maden og missede den. Da jeg vågnede og fik fat på en stewardesse var det for sent at få lun mad så jeg fik et tray uden sølvfolie bakken og så noget frugt til. Whatever. Vi ankom lidt før tid til DFW og immigration gik let -- som jeg synes det ofte gør efter de har fået maskiner. Det er efterhånden adskillige år siden jeg har stået længe i immigrationskø! Jeg skulle videre fra DFW til AUS og da jeg skulle genindchecke bagagen kom jeg standby til flyet før og med lidt friske ben igennem DFW (skulle fra Terminal D til C) nåede jeg det og kom samlet set ca. 1½ time før frem -- sammen med min bagage. Eneste lavpunkt var at jeg oprindeligt havde sæde i Y+ og blev sat på bagerste midtersæde. Men hey -- 1½ time før frem på en flyvning der i luften er <40min så synes jeg det er et fair bytte. Det blev dog kun bedre da jeg kom ud til lejebilerne! Som nogle ved er jeg National Emerald Executive og sværger til dem og ikke uden grund. Man går bare ud på p-pladsen og vælger den bil man vil have og tidligere har jeg jo blandt andet haft sådan en her, men denne gang stod der minsandten en Chevrolet Camaro Convertible derude jeg fik hapset! Da man jo ikke har fået meget sol i Danmark besluttede jeg at hele ugen bliver kørt med taget nede -- også selvom det er en normal, varm august dag (104F = 40C) her i Texas! Aftenen sluttede med en bid mad og en øl.