Lidt af et 'post script' over gårdagens oplevelse med 'tanten' og det var bestemt ikke noget der formildede DSGM #2.
Skulle flyve ARN-CPH i SAS Minus(!) men havde dog fået exit row plads så alt godt så langt, og den polarrulle er jo næsten ikke værd at skrive hjem om selvom de nu har fået en ny variant. Afsted til Arlanda, af med bagagen og videre op i Guldloungen. Eller skulle jeg hellere sige 'kantinen'... Maden var præcis den samme som for en uge siden, glas og service flød overalt på bordene, en del børn som ikke sad helt roligt, og i det hele taget ikke nogen guld-oplevelse.
Nå men videre afsted til afgang fra gate F26 som ligger næsten længst væk fra loungen (så fik man da også lige dagens motion), eftersom at afgangen skulle flyves af CityJet med en CRJ-maskine. Klar til at påbegynde boarding, troede man da. Nej da, vi flytter lige boarding ned til gate F38 som ligger _allerlængst_ væk fra loungen. Vente lidt mere og så begynder vi boarding med en annonceret forsinkelse på 15 minutter. Ingen prioboarding eftersom at det var busgate, så det var jo "ét fedt". Ned i bussen og så vente i ca. 15 minutter inden der endelig kunne blive afgang. Ud til flyet, og så lige vente lidt mere...
Ombordstigningen gik temmelig langsomt da der var mange passagerer (ved check-in i app'en var maskinen pludselig fyldt helt op. Jeg mistænker at der har været en hel del ombookinger på grund af aflysninger og forsinkelser). Alle mand M/K på plads, og så lige vente lidt mere... Nu var der pludselig problemer med at få al bagagen på plads. Nu var der så gået en halv time siden flyet skulle have lettet fra jorden. Men al bagagen kom på plads og så skulle lige vente lidt mere... på papirarbejdet! Så alt i alt kom vi 45 minutter senere afsted end planlagt.
Ankomst Kastrup med udsigt til endnu en bustur ind til terminalen. Irriterende nok men jeg havde jo ikke travlt, eftersom at jeg skulle vente på bagage (og det ved jo alle hvor lang tid det kan tage!). Jeg er knapt kommet ud af flyet før buschaufføren kommer og siger at nu han ikke vil have flere med ombord
Jeg kom dog heldigvis med ind men tilbage stod den sidste fjerdedel af passagererne og måtte vente, selvom vi jo altså ikke var blevet flere på turen fra den ene bus til den anden. Hvis jeg forstod det ret så kom der ikke en anden bus, men samme bus skulle ind til terminalen, sætte os af, og så ud for at hente resten af pax. Jeg håber ikke at de var nogle af de mange pax med connection til både nær og fjern men det er jo nærliggende at tro.
Inde i terminalen og på plads ved bagagebåndet hvor det så lige tog yderligere et kvarter inden bagagen begyndte at dukke op. Først kom den ene af mine kufferter, og først langt senere den anden selvom begge var prioritetsmærket. Så heller ikke her var der meget guldkant på.
Alt i alt en rejse der føltes ret så discountagtig selvom SAS giver indtryk af at ville være et pålideligt selskab for den frekvente rejsende.... Men døm selv.
/DSGM #2
Click to expand...