På vej mod Polaris blev jeg “ufrivilligt” forstyrret af nogle spændende shops med et fremragende sortiment af whisky og ja af en eller anden årsag så stoppede mine ellers nye Nike Air med at gå, og stormede istedet ind i butikken Det opholdte mig ganske længe og måtte derfor tage til takke med en Star Gold lounge istedet
Nu hvor erstatningsflyet er landet i København i dag, så er det store spørgsmål følgende: Hvornår pensioneres RKP så endeligt? Ifølge SAS så er det så snart det nye fly er klar til at tage over - dette plejer at tage 1-2 uger. Vi har rygter fra flere sider som siger det er dagene omkring den 16. juli. Så lad os starte en lille gættekonkurrence om hvilken dato som holder.... Hvem har første bud? Jeg har en lille præmie på højkant og hvis der er flere der gætter rigtigt, så trækker jeg lod Kom med jeres bedste bud
Vi er i højsæsonen nu. Det ville være klogt at lade RKP være operativ en stund endnu, selv om den nye går i drift, for det tilfælde at SAS skulle blive ramt af en stribe uheld som i 2016 (eller var det 17?). Så jeg gætter på frem til 31/8. Herefter kan vi omdøbe RKP til RIP...
Jeg tænkte det samme før jeg snakkede med SAS. De fastholder at når den A330-300 som landede i dag er klar så pensioneres RKP. Men jeg ville nok selv lade den køre indtil den første A350 er indkørt og klar. Men lad os se og det var derfor denne lille konkurrence er sjov
Jeg ville egentlig have skrevet 31.12.20xx, men det kunne jeg ikke få mig til. For hvis flyet er operationelt - hvorfor så skrotte det? SAS har uden tvivl statistik over aflysninger grundet tekniske problemer. Og så er det jo en simpel kalkule at se, om omkostningerne ved at have et reservefly 'driftsklart' i et hjørne af CPH vil være dækket af de besparelser man får ved ikke at måtte aflyse en flyvning - med deraf følgende ekstraomkostninger til kompensation, overnatning, ombooking til andre selskaber etc. I al fald hvis flyet er en model man i forvejen har, så teknik, pilot-certificering osv. er på plads.
Men samtidig står LN-RKP, hvis jeg har opfattet det korrekt, for at skulle igennem det helt store syn/D-check. Så det er måske spørgsmålet, om det er værd at betale for det, hvis man samtidig har en business case i at have nogle reservestumper til de gamle A330'ere.
Jeg var nær på at skulle rejse med LN-RKP til EWR fredag i sidste uge. Længe var SK901 afgangen sat op med LN-RKP, men så blev det LN-RKF i stedet Lørdagsafgangen på SK901, som jeg havde overvejet at booke om til, blev derimod fløjet med RKP. Så farvel og tak til RKP. Nu må det snart være slut med det lotteri.... Men hvis jeg skal afgive et gæt, så siger jeg at pensioneringsdatoen er 15. september (må hellere tilføje 2019, for med SAS ved man jo aldrig om det alligevel bliver et af de efterfølgende år...) /DSGM #2 der nu sidder bænket i SAS loungen i Newark efter at være kommet ud af køen i sikkerhedskontrollen, der var lang som et virkeligt ondt år, og nu er skuffet over SAS' lounge efter at først have besøgt Luftwaffes ditto. Ikke at der er noget direkte wow over den, men når man ser at SAS serverer hvid Mac n' Cheese som varm ret, så synes man virkelig at LH's lounge var noget bedre. Er godt nok skuffet over at Gustafsson kan synes, at det kan være godt nok.... SAS sku' skamme sig, sku' de!
Du har ret, der er intet wow over meget af det SAS gør, jeg har følelsen af at man har generelt har et serviceniveau som "hvad kan vi nøjes med for at kaldes et full service selskab", går ikke den ekstra mil. Maden i lounges, tør bolle serveret på klap ned bordet på kortrute plus, selv forplejningen på langrute plus er under pres. Vil dog sige at back office support, så som kundeservice hvis noget går galt, kompensation osv fungerer bare, normalt ingen store problemer Intet wow, men jeg tror i deres egen selvopfattelse er de gode nok.
"Intet wow" var nu rettet mod LH's lounge, for SAS' lounge er der slet ikke noget "wow" over på nogen måde. Men i det mindste havde Luftwaffe noget mere spændende mad på menuen og der var også noget mere ro i LH's lounge. Men jeg holder med dig i, at SAS' back office plejer at give en god service og at de f.eks. er ret hurtige til at udbetale kompensation uden slinger i valsen. Jeg tror også, at de synes, at de er gode nok som de er. Det samtidigt som de kræver ganske saftige priser for deres billetter... /DSGM #2
Så tager RKP turen til EWR igen. Jeg vil også gætte på, at SAS beholder den indtil dagen hvor dens nuværende airworthiness certifikat udløber. Alt andet ville være dumt.
Helt ærligt, så er vi måske også et publikum der har en højere standard/krav/ønsker kva vores kendskab og interesse. Jeg tror at de respektive lounger udfylder det behov de fleste passager har: Et sted at sidde og slappe af, lave et arbejde færdigt eller få en hurtig drink. Familier med børn - tja, de fleste børn er jeg sikker på er glad for udbudet i SAS’ lounge i Newark... hvis børnene er glade, er forældrene (som regel) også glade. Jeg går da personligt også selv efter Polaris i de amerikanske lufthavne, men selv folk der rejser rigtigt meget, kender ikke disse små tricks, og er egentlig tilfreds med det de kan få! Igen, et sted at sidde og få en drink inden turen går hjem.