Franske skisportssteder klar til sæson med Covid 19-forholdsregler

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Mundbinds-krav i liften, ingen stående servering på restauranter og barer, afspritning af udlejningsudstyr og online-booking på alt lige fra hotel til udstyr og liftkort for at undgå fysiske køer er nogle af de Covid 19-forholdsregler, de franske skisportsdestinationer netop har offentliggjort med en grafisk illustration over en fiktiv fransk skisportsby.

Ifølge France Montagnes, som er den franske skisportssammenslutning, så er den helt store fordel i denne tid, at vi har god plads i bjergene og har rammer til udendørs aktiviteter med afstand.

Personale og skiturister i de franske skisportsstationer skal i fællesskab bidrage til at bevare muligheden for fortsat at stå på ski i bjergene – og til at bevare alles helbred. Sådan lyder det fra de franske skisportsstationers sammenslutning, France Montagnes i deres netop offentliggjorte infoguide om håndtering af Covid 19 i den kommende skisæson 20/21.

Se infografikken om Covid19-forholdsregler i de franske skisportssteder herunder:

Guiden er et justérbart dokument, der opdateres løbende i den kommende til, i takt med at Covid 19-situationen ændrer sig. Infoguiden har til opgave at informere om gældende Covid 19-forholdsregler i verdens største skisportsområde.

France Montagnes: ”Stor fordel at vi har god plads i bjergene”

Ifølge Jean-Marc Silva, der er direktør for France Montagnes, forventes den kommende sæson at blive kompleks.

På nogle områder er vi nok bedre stillet end nogle af de andre skisportslande, fordi vi i Frankrig ikke har samme slags vild, smitterisikofyldt afterski – og desuden har flere, mindre, individuelle boliger end i nogle af vores nabolande, hvor der ofte er rigtig mange hoteller.

Det er desuden vigtigt at bemærke, de franske skisportsområder udgør et kæmpestort udendørs område, hvor der er god plads til at holde afstand. Især hvis man vælger nogle af de mindre kendte og mindre destinationer. Der vil komme mange turister i bjergene til vinter, så det er en rigtig god idé at fordele sig så meget som muligt. Mange ”ikke-skiløbere” vil i år vælge at holde ferie i bjergene, nu hvor de ikke kan tage på storbyferie eller til f.eks. Østen på vinterferie. Fælles for både alle er, at de i bjergene søger god udendørs plads. Vi opfordrer derfor alle til at booke sig ind også i de mindre kendte områder.

Jean-Marc Silva, der er direktør for France Montagnes.

Dansk skiferiearrangør: ”Covid 19-forholdsreglerne er med til at sikre lang sæson i Alperne”

I den danske skirejsebranche modtages den grafiske illustration med Covid 19-forholdsregler i bjergene rigtig godt.

Skiløb er heldigvis en udendørsaktivitet, hvor man har et kæmpe naturområde som sin legeplads – så man meget af tiden ikke behøver at komme i tæt kontakt med andre, man ikke kender. Derudover er man i forvejen godt pakket ind med handsker, maske, googles og andet udstyr, som sikrer en sikker skiferie. At der kommer restriktioner på barer, ser vi kun som et positivt tegn, da vi så kan vejlede vores gæster bedst muligt og afstemme forventningerne med dem. Samtidigt tror vi på, at Covis 19-forholdsreglerne er med til at sikre en lang og god sæson i alperne. Vores gæster har mange gode spørgsmål om, hvordan skiferien kommer til at foregå den kommende vinter, derfor er løbende information meget vigtig, og her kan vi især bruge planchen fra France Montagnes.

Product Director Martin Grumsen fra Skinetworks.

Til spørgsmålet om hvorvidt turisterne kan forvente højere priser den kommende sæson, når der forventes færre gæster, svarer Jean-Marc Silva:

Priser er altid et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Vi forventer, at man nok kan finde gode tilbud i januar og marts – uden for skoleferierne. France Montagnes anbefaler varmt alle til at tilbyde refundering ved aflysning af enhver slags pga covid-situationen – men vi kan ikke garantere, at alle gør dette.”

Jean-Marc Silva, der er direktør for France Montagnes.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *