Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Hollandske AIS Airlines starter den 2. oktober op på ruten mellem Midtjyllands Lufthavn og Københavns Lufthavn. Tidstabellen er nu klar – se den her.
I sidste uge kunne vi, som de første, løfte sløret for at AIS Airlines ville overtage ruten – noget vi også gættede på i første omgang ville være meget sandsyneligt.
AIS Airlines overtager ruten fra DAT, som stoppede i sidste uge med at flyve på ruten, da de ikke mener der er et kundegrundlag for ruten, med den nuværende økonomi.
AIS Airlines mener at de med deres fly af typen Jetstream 32, at de så kan holde ruten i gang, selvom der ikke er fuld belægning på alle afgangene. Med 8 daglige flyvninger (4 returflyvninger) mandag til fredag, så giver det 720 sæder, som skal sælges.
Vi er glade for at introducere ruten mellem Midtjyllands Lufthavn og København, så vi kan tilbyde rejsende en bekvem og effektiv måde at forbinde to vigtige byer i Danmark. Vi forstår vigtigheden af at tilbyde tilgængelige og pålidelige flyrejsemuligheder, og denne rute er et vidnesbyrd om vores dedikation til at opfylde vores passagerers behov,
Nicole Scheffer, Chief Commercial Officer fra AIS Airlines
Priserne holder, som vi beskrev i sidste uge, et noget højere niveau, end hvad danskerne er vant til på en indenrigsrute. Men da flytypen kun kan tage 19 passagerer, så er der ikke så mange til at betale de løbende omkostninger til flyet og besætningen.
Tidstabellen er naturligt ventet med længsel, da den er meget afgørende for, hvor attraktivt ruten er for især de der rejser i forretningsøjemed. Se tabellen her:
Day | Flightnumber | Departure Karup | Arrival Copenhagen | Flightnumber | Departure Copenhagen | Arrival Karup |
Monday to Friday | PNX 571 | 07.00 LT | 07.50 | PNX 572 | 08.30 LT | 09.20 |
Monday to Thursday | PNX 573 | 09.45 LT | 10.35 | PNX 574 | 11.30 LT | 12.20 |
Monday to Friday | PNX 575 | 15.00 LT | 15.50 | PNX 576 | 16.30 LT | 17.20 |
Monday to Thursday | PNX 577 | 18.00 LT | 18.50 | PNX 578 | 19.30 LT | 20.20 |
I begge retninger er der taget højde for at der kan arbejdes en “næsten fuld dag”. Den første morgenafgang er klokken 07:00 fra Karup med ankomst i København klokken 07:50. Dermed kan man med metroen nå et møde i centrum inden klokken er 09:00.
Hjemturen fra København sker enten klokken 16:30 eller 19:30.
Så ruten er attraktiv for de der skal til København for et møde og hjem igen samme dag.
Det bliver interessant at se om der kommer en decideret pendleraftale med mulighed for rabatteret priser. Samtidig tror vi også på at prisniveauet falder til under 3.000,- kroner for en returbillet på alle eller for eksempel på formiddagsafgangen.
Læs vores anmeldelse af en tur med AIS Airlines her:
Søg selv videre her. Billetterne er til salg allerede nu og har været det i flere dage.
Se en videorapportage fra da AIS Airlines startede op i Esbjerg:
Foto: AIS Airlines BAe Jetstream 32 (PH-DCI) i Esbjerg Airport (EBJ) (BongoPlanes)
Skriv et svar