HiFly tilføjer A330neo til flåden

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det portugisiske flyselskab HiFly har annonceret, at de snart tilføjer et nyt A330-900neo til flåden. Samtidig er de første billeder frigivet, som ser lovende ud.

HiFly er måske ikke et navn, som er mest kendt hos de danske flyrejsende. Det portugisiske selskabet udfører såkaldte wet-lease flyvningen for andre flyselskaber, som Norwegian, TUI og Surinam Airways. Det kan være fordi selskabernes egne fly er til vedligeholdelse, til charterflyvninger, ekstra kapacitet eller på grund af andre operationelle udfordringer. Herhjemme er HiFly nok mest kendt fra A380 erstatningsflyet på ruten til New York, på grund af motorproblemer med Boeing 787 Dreamlinere. Ved en wet-lease aftale kommer både fly og besætningen fra leaseselskabet. Det første A330-900neo fly får CS-TKY som registreringsnummer, og i alt er der bestilt ti af slagsen.

HiFly A330-900neo Business & Economy Class

Der vil være Business Class og Economy Class ombord på det nye fly. Business Class er i en 2-2-2 opsætning, og der er 18 pladser i alt. Disse sæder kan lægges helt flade, og passagererne har adgang til Zodiac Rave IFE System Generation 3 underholdningssystem. Passagererne i Business Class har 75” plads mellem sæderne.

Economy Class er i en 3-3-3 opstilling med undtagelse af de bagerste rækker. På grund af flyets form er det mindre bredt der, så sæderne er i et 2-3-2 arrangement. Der er også et underholdningssytem til passagerer i economy clsas. Passagerer i økonomiklasse har 30″-32″ plads. I alt har A330-900neo en kapacitet på 371 sæder.

Mere information og sædeindretning findes på denne side af det portugisiske flyselskab.

Billeder © HiFly

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Kilian fra vores søsterside Insideflyer.nl.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *