Hilton åbner de mest luksuriøse hoteller i 100 år

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I år vil Hilton åbne flere luksus hoteller end nogensinde før i deres 100 årige historie. Syv hoteller forventes åbnet inden årets udgang, foruden fire andre åbnet i år på tværs af deres luksus brands: Waldorf Astoria Hotels & Resorts, LXR Hotels & Resorts og Conrad Hotels & Resorts.

Hiltons nye og planlagte åbninger i 2019, vil øge udbuddet af luksus hoteller fra de 65 eksisterende med følgende hoteller:

  • Waldorf Astoria: Waldorf Astoria Dubai International Financial Centre, Waldorf Astoria Los Cabos Pedregal og Waldorf Astoria Maldives Ithaafushi
  • LXR: The Biltmore, Mayfair i London og Zemi Beach House Resort & Spa i Anguilla
  • Conrad: Conrad Hangzhou, Conrad Hangzhou Tonglu, Conrad New York Midtown, Conrad Shenyang, Conrad Tianjin and Conrad Washington, DC

Det rekordsættende år markerer en imponerende udvidelse af Hiltons luksus kategori og skyldes strategiske investeringer og planlægning igennem det sidste årti.  Efter åbningerne i år forventer Hilton yderligere 30 åbninger, hvoraf de 25 forventes at åbne inden 2025.

Efter mere end et årti med tilpasninger af Hiltons distinkte luksustilbud og investering i nøglemarkeder over hele kloden går vi nu i gang med en meget spændende fase for kategorien. I løbet af de næste fem år, startende med dette års åbninger, vil vi begynde at se den positive virkning af vores indsats, og vi er overbeviste om, at vores fantastiske portefølje af ejendomme genopfinder luksusrejser for Hilton – og for hele industrien,

udtaler Martin Rinck, executive vice president and global head, Luxury & Lifestyle Group, Hilton.

Hilton har tidligere drevet hotel i Københavns Lufthavn, men det er nu overtaget af Clarion. Men til næste år vender Hilton tilbage med et nyt femstjernet hotel, som indrettes i ”Ørkenfortet”, der ligger lige ved Knippelsbro på Christianshavn. Det var tidligere hovedsæde for B&W. Læs mere her.

Foto © Hilton



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *