Hilton Honors lancerer reelle forbedringer i deres bonus-program

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

“Forbedringer” er et ord, der ofte kan få bonusjægere til at svede. Af og til får vi imidlertid fornøjelsen af ​​at formidle gode nyheder. Denne gang lancerer Hilton Honors nogle små, men på ingen måde ubetydelige nyheder.

Mere end én gang har vi været vidne til, at nogle af de bedste loyalitetsprogrammer næsten er blevet raseret natten over, som et resultat af “ændringer i programmet, som medlemmerne vil elske”.

Hilton Honors har på ingen måde været en undtagelse og adskillige gange i de senere år har de indført en del negative ændringer, der er forklædt som forbedringer. Det er derfor rart at kunne meddele, at de seneste ændringer af programmet, faktisk er enormt positive.

Hvad er nyt?

Der er ingen massive ændringer, men en række små forbedringer som forhåbentlig vil gøre det lettere at optjene både point og oparbejde status i fremtiden.

Ifølge William Sanders, der er officiel Hilton Honors-ambassadør ved FlyerTalk, er følgende ændringer blevet indført:

  • Medlemmer vil nu være i stand til at optjene base points (statuspoint) på op til fire værelser, når de booker flere værelser i samme bestilling. Det er en stigning med to værelser, som det er i dag.
  • Der vil ikke længere være noget loft for, hvor mange base points du kan optjene under et ophold.
    Tidligere har der været en grænse på 100.000 Base Points i dele af hotelkædens portefølje.
  • Medlemmer vil nu kunne optjene point på alt forbrug under deres ophold i hele Hilton-porteføljen.
    Tidligere har man ikke kunne optjene point på andet end prisen på selve opholdet hos Hampton by Hilton, Tru by Hilton, Home2Suites og Homewood Suites.

Forsidebillede: Hilton

Tak til vores norske søsterside for tippet om nyheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *