Høj fokus på at være CO2 neutral, miljøet og cirkulær økonomi i rejseindustrien

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vi har igennem især det sidste års tid set en markant forøget fokus fra virksomhederne i rejseindustrien om at være CO2 neutrale og at kunne levere cirkulær økonomi.

En af de store ting har altid været de enkelte flyselskabers flyflåde og især alderen af dem. Der er stort set ingen flyselskaber i dag, som ikke har brugt deres investeringer i nye fly til samtidig at fortælle at dette nu medvirker til et klart lavere brændstofforbrug og dermed også lavere CO2 udledning.

Der er USB stik til hvert sæde. En klar fordel og øget komfort for rejsende i SAS Go. Foto: Henrik Olsen

SAS har for eksempel gået hen mod en enhedsflåde bestående af Airbus fly. De har lagt store ordre ind på at få udfaset de ældre fly på både langruterne, men også de kortere ruter. På langruterne er det især Airbus A350 der ventes på og som kommer i slutningen af året. På de kortere ruter er det Airbus A320 familien, hvor neo udgaven bestemt har givet en forbedret brændstofsudledningen og samtidig øget komforten for de rejsende.

Norwegian Boeing 787 Dreamliner lander i Københanvs Lufthavn. Foto: Henrik Olsen

Norwegian har hele tiden været fremme med at fortælle at de har en af de nyeste flyflåder. Her er det Boeing som er producenten af de to primære flytyper. På de lange ruter er det Boeing 787 Dreamlinerne som bruges og på de kortere ruter er det Boeing 737 modellen. Med en gennemsnitsalder på kun 3,8 år har de en af de yngste og grønneste flåder i verden.

Men flyselskaber fokusere også på andre ting. SAS har for eksempel lanceret et nyt Amenity Kit til deres rejsende på Business Class, som er lavet 100% med fokus på genanvendelse og miljørigtige produkter.

Det nye SAS Business Class Amenity Kit. Foto: SAS / OTW

Hotellerne har også været med og vi ser flere tiltag om at fjerne ting som sugerør lavet af plastik og indføre tiltag, der hjælper med at reducere madspild og vandforbrug. Både Scandic og Spies har meldt ud af der fra 2019 ikke er sugerør af plastik på deres hoteller.

Reducering af madspild har Scandic været med til igennem længere tid med samarbejdet “Too Good To Go” og de har også forsøgt sig med ”nudging” af gæsterne mens de er i bad.

Rejsegadgets er også med på den grønne bølge

Rejsegadgets er også kommet med på den grønne bølge og det er rart at se. Vi har tidligere anmeldt en AIRMATE Mobile mobilholder. En genial rejsemakker til at øge din komfort når du rejser og gerne vil se film eller andet på din smart phone.

Læs mere: Læs vores anmeldelse af AIRMATE Mobile her

De har siden lanceringen har vi arbejdet på at kunne lancere en mere miljøvenlig variant af AIRMATE Mobile og målsætningen om at skabe et 100% bæredygtigt produkt. I dag har vi taget et stort spring i den retning og kan med stolthed præsentere varianten “AIRMATE Mobile ECO”, produceret i 100% genbrugsplast men med samme kvalitet og funktionalitet. Produktet fås i farven mørkegrå og er tilgængelig for både private og virksomheder.

Det er firmaet Simplifiers som står bag AIRMATE Mobile og deres vision er at lave produkter, som giver forbrugeren en bedre brugsoplevelse uanset om det er med skabelsen af et nyt produkt eller en revidering af en allerede eksisterende produkt/løsning på markedet. Både som privatpersoner og virksomhed har vi fokus på miljø og cirkulær økonomi, derfor er ledestjernen for udvikling af vores produkter også simplicitet

Målet med deres første produkt var at skabe et produkt, der øger brugeroplevelsen hos de flyrejsende når de anvender deres smartphones til underholdning på flyveturen.

Vi har talt med Mikkel fra Simplifiers og han giver os denne forklaring på hvordan deres AIRMATE Mobile kom til live:

I forbindelse med produktudviklingen blev markedet for mobiltelefon holdere scannet for inspiration. En af de oplevelser vi stod tilbage med, var at andre mobilholdere for eksempel til bil oftest var lavet af 4-6 forskellige materialer og konstrueret ret kompliceret med tandhjul og fjedre. En kompleksitet der oftest førte til at hvis en lille del gik i stykker så blev produktet ubrugeligt og medførte en negativ brugeroplevelse. Samtidig var kompleksiteten for os uholdbar da der var tale om et produkt der grundet de mange forskellige materialer kun i ringe grad ville kunne/eller var krævende at genanvende. Konklusionen var derfor at det måtte vi kunne løse mere enkelt. Det blev samtidig også klart for os at “enkelt” skulle være vores ledestjerne i udviklingen. Enkelt for forbrugeren at anvende så det ikke kun blev for entusiaster, enkelt at have med, enkelt i sit udtryk og sidst men ikke mindst så enkelt i sit materialevalg at det nemt kunne indgå i en cirkulær ressourceøkonomi.

79 forskellige versioner og en masse testflyvninger senere endte de op med slutproduktet, smart phone holderen AIRMATE Mobile, hvor det har lykkedes os at reducere antallet af forskellige materialer til 2 og har valgt at holde produktionen lokalt i DK. Produktet ramte markedet august 2018 og er blevet taget rigtig godt imod af både private og virksomheder og vi er stolte af, at der lige nu er +10.000 AIRMATE Mobile der flyver rundt i verden.

Kender du til flere miljøfokuserede services eller produkter, som vi endnu ikke har nævnt på InsideFlyer?



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *