Husk at takke dem der arbejder i julen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der er mange der arbejder i julen og som sikre at du og mange andre kommer hjem til familie og venner for at holde jul. Inden for luftfarten, så er julen en meget travl periode, men selve juleaften er mange steder en af de mindste rejsedage. Vi vil gerne her på InsideFlyer takke alle de som arbejder i julen og julenaften.

Ikke nok med at mange arbejder på selve juleaften, så er der også mange som holder jul væk fra familien. De som skal flyve flyene hjem dagene efter er væk hjemmefra. Så nogle piloter og kabinepersonale har ophold på hoteller rundt om i verden juleaften og i juledagene.

Men hvad med selve juleaften?

Til TV 2 Lorry skriver Københavns Lufthavn følgende:

Vi regner med 27.100 rejsende igennem terminalerne den 24. december. I gennemsnit er der knap 83.000 dagligt, og på årets travleste dag var der lige omkring 110.000, skriver Lars Lemche, senior kommunikationsrådgiver i Københavns Lufthavn, til TV 2 Lorry.  

Lars Lemche, senior kommunikationsrådgiver i Københavns Lufthavn  

Så i Københavns Lufthavn er der ganske stille på juleaftensdag når kun lige over 27.000 rejsende skal igennem. Det ses også på afgangstabellen, som er meget formindsket i forhold til normale dage.

British Airways gør noget specielt for de som rejser

For de som rejse den 25. december, som er juledagen for englænderne, så gør British Airways også i år noget specielt.

Der er 210 flyvninger den 25. december (nytårsaften er der 721 flyvninger) og kunderne vil få serveret en traditionel engelsk julemenu. British Airways forventer at servere mere end 100.000 julemenuer hen over juledagene. Det løber op i 360.000 ovnristede kartofler og 11.000 kilo kalkun.

Når du sidder i flyet, så vil du også kunne se en speciel juleunderholdning. Der er blevet gjort mere end 50 timers jule TV, film og musik klar. Dette har British Airways også gjort de forgangene år.

En stor tak

Så til alle dem som arbejder i juledagene, selve juleaften og nytårsaften, siger vi en stor tak.

I sørger for at vi år efter år kommer godt frem og kan holde jul med dem vi holder af, samt at vi straks efter nytåret kan komme ud på vores arbejds- eller ferierejser igen.

At I så også gør ekstra ud af disse flyvninger er bare ekstra rart og noget de som bliver nød til at rejse værdsætter meget.

Tak og en god jul ønskes I fra InsideFlyer – hvor end i verden I er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *