Hvad skal du gøre, når Lufthansa rammes af strejke torsdag og fredag?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Du kan gratis ændre din rejse til/fra/via Frankfurt og München. En tysk indenrigs billet kan byttes til en billet med toget (dog kun togafgange, der bliver betjent af Deutsche Bahn). Onsdag middag har Lufthansa en nødplan klar på deres hjemmeside

Fagforeningen for Lufthansas kabinepersonale UFO (Unabhängigen Flugbegleiter Organisation) har varslet strejke torsdag og fredag for alle fly i Lufthansa gruppen, der letter fra tyske lufthavne. Selskabet arbejder i øjeblikket på at færdiggøre en flyveplan, som vil være tilgængelig på www.lufthansa.com ved middagstid. Passagerer kan derefter tjekke status for deres fly online.

Husk eftervirkningerne i week-enden

Som ved alle strejker i flyselskaber, vil der helt sikkert være eftervirkninger lørdag – og måske også søndag. De fly, der skulle være lettet fra Tyskland fredag, vil naturligvis ikke være på plads lørdag morgen til at returnere. Ligeledes vil der formentlig også gå lidt tid, før personalet er på plads i de lufthavne, de skal flyve fra. Derfor bør du også tjekke dine rejser i week-enden.

Strejken er for hele Lufthansa Gruppen

Både Lufthansa og UFO har i deres pressemeddelelse skrevet, at strejken er varslet for hele Lufthansa Gruppen, d.v.s. også SWISS, Austrian Airlines og Eurowings. D.v.s. at alle selskaber i gruppen kan blive berørt af strejken for fly der letter fra tyske lufthavne og er bemandet med kabinepersonale organiseret i UFO. Derfor vil vi også råde dig til at tjekke dine rejser med SWISS, Austrian Airlines og Eurowings, hvis du tror din rejse kan være berørt af strejken.

Torsdag og fredag forventes kø ved lufthansas Service Center. Foto: Lufthansa Media Lounge

Vær proaktiv

Lufthansa har i en pressemeddelese informeret, at alle rejsende med Lufthansa Group (d.v.s. også SWISS, Austrian Airlines and Eurowings) gratis kan ændre deres billet, hvis de skal flyve til / fra / via Frankfurt eller München torsdag d. 7. november eller fredag d. 8. november. Og det uanset om rejsen vil blive påvirket af en aflysning eller ej. Det er dog et krav, at billetten er bestilt inden strejken blev varslet og den nye rejse foretages inden for de næste ti dage.

Passagerer på indenrigs rejser i Tyskland kan bytte deres flybillet til en togbillet med Deutsche Bahn, uanset om flyet er aflyst eller ej. Dette kan gøres under “My bookings” på www.lufthansa.com. Det anbefales at have pladsreservation i toget.

Passagerer, der har aktuelle kontaktoplysninger i flyreservationen, vil blive informeret om ændringer via SMS eller via e-mail. Kontaktoplysningerne kan indtastes, ses eller ændres når som helst via www.lufthansa.com under “My bookings”. Da selskabet forventer mange besøgende på deres hjemmeside, og ventetider på telefonforespørgsler, kan man også få information på via Facebook Messenger or Twitter.

Forsidefoto: Lufthansa Media Lounge. @ Mark Huss

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *