Hyatt: Krav om mundbind på alle hoteller.

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

På Hyatt hotellerne skal du nu bruge mundbind i alle fællesområder som receptionen, lobbyen, mødelokaler og fitnessfaciliteterne.

Hyatt ændrede for nylig sine retningslinjer om brug af mundbind. Nu gælder reglerne for ALLE kædens hoteller i hele verden. Tidligere gjaldt retningslinjerne kun for hotellerne i bestemte lande.

De nye retningslinjer for brug af mundbind er baseret på vejledning fra eksperter i, hvordan man kan reducere spredningen af COVID-19. Hyatt forlanger nu, at gæsterne bærer mundbind (eller dækker ansigtet) på hotellernes fællesområder. Både indendørs og udendørs. Generelt gælder reglerne for alle kædens hoteller i hele verden. På enkelte hoteller kan dette krav fraviges, hvis det er baseret på lokal lovgivning eller lokale. retningslinjer. Det enkelte hotel informerer om specifikke regler på deres hjemmeside, men du kan også kontakte hotellet direkte for at få afklaret dine spørgsmål.

Fællesområdet kan omfatte hotellets lobby, mødelokaler, restauranten, baren og fitnesscentret. Nogle gæster kan være undtaget fra kravet om mundbind. Dette kan eksempelvis være begrundet i gæstens helbred. Men også gæster, der indtager mad og drikkevarer i restauranten er fritaget. Det samme kan gæster, der sidder udendørs og langt væk fra andre. Endelig er der ikke krav om, at børn under to år bærer mundbind. Det nærmeste Hyatt Global Contact Center kan oplyse de nærmere detaljer.

Er det nødvendigt med så skrappe regler?

Jeg har absolut intet problem med at bruge mundbind herhjemme. Jeg vil naturligvis også altid følge rådene fra de lokale sundhedsmyndigheder. Og når jeg er steder med stort kontakttal (smittetryk), vil jeg også blive beroliget, hvis alle gæster og personalet brugte mundbind og holdt afstand.

Men er det nødvendigt med så skrappe regler i hele verden? Skal man bruge mundbind, når man bor på hotel i lande, hvor risikoen for at blive smittet er ganske lille? Vejledningen åbner op for, at man kan have undtagelser baseret på lokale love og anbefalinger. Måske bliver det muligt at have lidt lempeligere regler, når de lokale myndigheder tillader det.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af James og bragt på vores britiske søsterside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *