Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I morgen skrives der historie i Aalborg Lufthavn. Der starter SAS deres direkte rute til Newark lufthavnen tæt på New York or Manhattan. Senere på ugen starter SAS også ruten mellem svenske Gøteborg og Newark.
Da SAS tilbage i december måned annoncerede at de ville åbne de to direkte ruter fra Danmark og Sverige til Newark lufthavnen, var det især en større overraskelse at der ville komme en rute fra Aalborg. Men i morgen letter den første SAS Airbus A321LR med kurs mod Newark.
Det er sommerruter, men SAS har allerede oplyst at ruterne er planlagt til at komme igen i sommeren 2024.
De to ruter vil have 3 ugentlige afgange og første afgang er i morgen den 27. april 2023. Tidstabellen siger en afgang klokken 18:35. Det giver ankomst i Newark klokken 21:05 lokal tid.
Returen fra Newark og til Aalborg har et afgangstidspunkt lige før midnat klokken 23:30 og ankommer dagen efter klokken 13:05 til Aalborg.
Ruten til Gøteborg flyver første gang fra Newark den 27. april 2023 og får første udrejse den 28. april 2023.
De to ruter “deler” derfor en Airbus A321LR og det flyver derfor i en “trekants” rute, hvor der skiftes mellem Aalborg og Gøteborg.
Ruten lukkes ned for vinteren den 25. oktober 2023 med en flyvning fra Newark og til Aalborg.
SAS CEO Anko van der Werff oplyser at de to ruter viser at der til sekundære lufthavne i Norden er en øget interesse. Denne interesse skal de to ruter være med til at styrke.
Se også vores tidligere interview med Anko van der Werff, hvor han blandt andet fortæller om vigtigheden i at SAS netop har flytypen Airbus A321LR i flåden:
En SAS Airbus A321LR har 22 sæder i Business Class, 12 i SAS Plus og 123 i SAS Go. Det giver en total på 157 sæder.
Alle sæder har en skærm til underholdningssystemet (IFE), strømstik til din PC, samt opladning via USB.
Der er også WiFi ombord og det er bedre end det du ellers oplever på SAS Airbus A350 og A330.
Læs vores anmeldelse af en returflyvning med SAS Airbus A321LR her:
Se vores trip report af en tur til Toronto med SAS og deres Airbus A321LR her:
InsideFlyer er naturligvis til stede i Aalborg i morgen, hvor vi er med til at fejre denne historiske dag. Det er en stor sejr for Aalborg at de fra i morgen kan sige at de tilbyder direkte afgange til USA.
Skriv et svar