Ikke kun private kunder har mange penge til gode ved SAS

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS har i over et halvt år forsømt at tilbagebetale de beløb, deres kunder har krav på. Det er i direkte strid med almindelige aftaleregler og desuden en alvorlig krænkelse af EU’s forordninger på flyområdet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har mistet tålmodigheden og vil ikke længere acceptere at flyselskaberne overhører de påbud, der udstikkes. Danmarks Rejsebureau Forening undrer sig og kalder SAS’ handlinger helt uacceptable.

SAS og andre flyselskaber læner sig op ad en politianmeldelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvis ikke de betaler tilbage til de kunder, der har krav på det. SAS har modtaget støtte i milliardklassen i forbindelse med Covid-19-krisen, og derfor er der heller ingen fornuftig forklaring på, hvorfor selskabets kunder ikke for længst er kompenserede. Under normale regler, så skulle det ske inden for 7 dage. Rigtigt mange har forsat ikke fået deres penge retur for bookinger helt tilbage til starten af krisen. Så trods hjemsendelser og andre udfordringer, så skal det ikke tage tæt på et halvt år at betale pengene tilbage.

Vi har fuld forståelse for at SAS ikke kunne følge med i krisens første måneder og måtte appellere til deres kunders tålmodighed, men nu er der altså gået et halvt år, og det er for længe. SAS skal i gang med at betale deres kunder tilbage med det samme.

Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

Det er ikke kun forbrugerne, der ikke har fået deres tilgodehavender. Også rejsebureauer, som har købt flybilletter gennem SAS, står nu på sjette måned uden den tilbagebetaling, de har krav på. Mange rejsebureauer har for længst kompenseret deres kunder, og for nogle bureauers vedkommende drejer det sig om flere millioner, de har lagt ud i den tro, at SAS refunderede så hurtigt som muligt.

Det er fuldstændig uacceptabelt at rejsebureauerne, der for manges vedkommende er relativt små virksomheder uden et stort kapitalberedskab, skal lægge ud for et stort, statsligt selskab, der oven i købet har modtaget statsstøtte. Jeg køber ikke deres undskyldning om, at de ikke har tid til at foretage tilbagebetalingerne. Den undskyldning accepterede vi uden vrøvl for et halvt år siden, og vi opfordrede i øvrigt selv vores medlemmer til at afvente situationen før de begyndte tilbagebetalinger. Men nu går den altså ikke længere.

Uden at blive alt for teknisk, så drejer det sig i al sin enkelthed blot om, at SAS skal ”trykke på den knap” i deres reservationssystemer som kan foretage automatiske udbetalinger. Så kan rejsebureauerne let hente deres tilgodehavender uden at lægge beslag på SAS’ personale, og rejsebureauernes gæster kan få deres penge.

Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

Hvis ikke SAS begynder at betale deres kunder, herunder rejsebureauerne, de penge tilbage, som de skylder, forudser Lars Thykier, at der meget snart vil blive indledt sager ved domstolene mod SAS.

Det er et problem at SAS nu er aktivt ude med nye kampagner for at få kunder i butikken igen og øger antallet af destinationer, og så forsat ikke har fået ryddet op i de sager, hvor de forsat skylder penge. Her på redaktionen har vi forsat flybilletter vi ikke har fået pengene retur for og det nærmer sig derfor at vi ser os nød til at gå skridtet videre og anmelde en sag på det. Derfor håber vi bestemt på at en politianmeldelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er på trapperne, så SAS, og andre flyselskaber som ikke har fået styr på tilbagebetalingen, kan blive tvunget til det.

Vi har set eksempler på at det kan lade sig gøre. Finnair var tidligere ude med at de havde fået styr på det og der ikke var flere som, ifølge dem, manglede at få pengene refunderet.

Så der er kun et at sige – kom nu ind i kampen SAS, det er meget dårlig stil at I ikke tilbagebetaler pengene med det samme. Undskyldningerne holder ikke længere.

Forsidefoto: Københavns Lufthavn



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Frank siger

    Der er flere faktuelle fejl i denne artikel.
    1. SAS har endnu ikke fået udbetalt hoved parten af den støtte de er blevet lovet, da den først skulle godkendes i EU og efterfølgende skulle godkendes af aktionær og långiver m.m. Alt dette skulle dog være faldet på plads i sidste uge, så SAS burde meget snart fået udbetalt den lovede støtte m.m. og dermed skulle der endeligt være penge i kassen til at udbetale refusion.
    2. Trafik og bolig styrelsen har kun sagt til SAS at de måske vil lave en politi anmeldelse, men ikke give nogle deadlines. Det svare til for 10 gang at sige til sin teenager at de risiker stuearrest hvis de kommer forsent hjem igen. Trafik og bolig styrelsen er ikke et hak bedre end SAS i dette tilfælde
    3. Det er korrekt at Finnair tidligt var ude med at de havde refunderet alle. Det er dog senere blevet korrigeret til at det er under 75% som er blevet refunderet og at de har flere som har ventet i mere end 3 mdr. på refusion.

    Noget jeg synes er rigtig kritisk ved SAS er at de udbyder rejser som de allerede nu ved bliver aflyst. Prøv f.eks. at se på SK983 CPH-HND d. 27/10 samt SK984 HND-CPH d. 5/10. De er begge scheduleret med A330, og booker du dem så vil du kort tid efter se den lange smørre om dine muligheder for ombooking etc. når du checker din booking på sas.dk. Den kommer kun ved bookninger hvor mindst 1 af afgangene senere bliver officielt aflyst.
    Fra 8/10 er alle CPH-HND-CPH afgange scheduleret med A350

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Frank,
      Tak for din kommentar. Vi har ikke skrevet at SAS har fået alle deres støttekroner udbetalt, men blot at de har fået penge i milliardklassen. Dette er korrekt forsat, samt at den støtte de har fået tilkendegivet giver dem kreditmulighed i deres banker til at kunne bruge penge.
      Vi skriver heller ikke at der er lavet en politianmeldelse – blot at “vi håber den er på trapperne”.
      Finnair status har vi ikke fået læst op på, så tak for dette. 75% er forsat i den gode ende sammen med flyselskaber som Qatar og Lufthansa, der også er aktivt ude med løbende status om situationen.
      Uanset er vi enige om at SAS ikke helt driver en fair forretning i denne tid. Du nævner langruter som eksempel og der er også flere ruter i Europa som er sat op med en bestemt flymodel, som 9 ud af 10 gange bliver aflyst. Der er desværre mange eksempler at tage fra bunken.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Så kom den forventede tidsfrist til flyselskaberne:

      Trafikstyrelsen truer en række flyselskaber med sagsanlæg. Trafikstyrelsen giver 12 flyselskaber en tidsfrist til at refundere aflyste flyrejser. Alle rejser skal være refunderet senest 1. december, oplyser styrelsen. Sker det ikke, vil styrelsen anlægge sag mod selskaber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *