Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Jeg bor i København og bruger lufthavnen mindst en gang om måneden. Men jeg er født i Sønderborg og har boet 18 år i Sønderjylland. Alligevel har jeg aldrig fløjet til eller fra Sønderborg Lufthavn. Indtil forleden…
Valget var mellem en togtur på over tre timer til 401 kroner eller en flyvetur på 45 minutter og 495 kroner med Alsie Express. Selvfølgelig var der ekstra tid i begge ender til transport, men den lille prisforskel fik mig til at prøve turen.
Bookingen var så simpel som den plejer at være, men et par ting generede mig alligevel. Jeg fik en bekræftelse vedhæftet en pdf med alle informationerne, men derudover fik jeg en separat mail med underligt kodesprog. Jeg gik det efter i sømmene og langt nede i koden stod der lidt om selskabets betingelser. Det stod dog også i en anden mail, så det var bare forvirrende. Desuden fremgik det ingen steder, hvilken terminal jeg skulle møde op i. Jeg ved jo godt, at Terminal 1 er indenrigsterminal, men det er ikke sikkert, at alle ved det.
Jeg tog turen til lufthavnen med Drivr og ankom i meget god tid til CPH’s Terminal 1 for at opleve den for første – og måske sidste – gang. Jeg blev sat af ved ankomst, og det tog mig lidt tid at finde hen til afgang, hvor jeg skulle checke in. Jeg forsøgte først at skanne stregkoden på bookingen, men det lykkedes ikke. Ganske vist bippede den, men automaten gik ikke videre. Jeg måtte genstarte adskillige gange og prøvede til sidst med bookingreferencen i stedet. Straks skiftede automaten til SAS-grafik, og jeg blev opfordret til at skanne mit EuroBonus-kort. Det undrede mig lidt, for Alsie Express har ikke noget bonusprogram eller samarbejde med SAS. Jeg har da heller ikke set nogen point på kontoen. På trods af SAS-grafikken kom jeg gennem processen og fik udskrevet boarding-kort. Under ‘Seat’ stod der ‘FREE’.
Ved sikkerhedskontrollen var der ingen kø, og personalet så ud til at kede sig. Men humøret var højt og jeg blev budt velkommen med et ‘godmorgen’.
Inde i terminalen var der stille og roligt. Ikke mange mennesker sådan en torsdag morgen. Jeg besøgte kiosken og fik morgenmad bestående af et rundstykke med smør og pålæg, et styk wienerbrød og en kop varm kakao for 60 kroner. Venligt personale, der ovenikøbet tog min håndbagage og kørte den hen til et bord, da jeg havde hænderne fulde. Mange tak for det!
Jeg var i rigtig god tid, så der var ikke angivet nogen gate, da jeg ankom. Men der var også kun fire gates, så det skulle jo ikke tage lang tid at komme derhen. Der tog jeg fejl, for da gaten dukkede op på skærmen, måtte jeg ud på en gåtur til A27.
Gennem kiosken, op ad en rulletrappe, ned ad en gang mod de øvrige terminaler og igen ned med en rulletrappe. Det var større end jeg regnede med. Hernede var der masser af siddepladser og automater med kaffe og slik. Den ene virkede dog ikke.
Efter lidt ventetid dukkede flyet op og det samme gjorde en venlig kvinde, der hjalp en ældre dame, som skulle med et andet fly. Jeg tror den blev 09:15, før vi kunne boarde flyet, men der viste sig alligevel at være god tid. Jeg fik en mærkat til min trolley, som jeg skulle aflevere ude ved flyet.
Vi skulle ind i flyet bagfra og fik undervejs en pose fra en venlig stewardesse. Selv om flyet var sort udenpå, var det lyst og rent indeni.
Jeg fandt en plads og bemærkede straks den enorme benplads. Uanset hvor meget jeg strakte mine 182 cm, var det umuligt at støde mod sædet foran med knæene. Wow! Der var også to vinduer til hver række, så det siger lidt om hvor rummeligt det var.
De øvrige passagerer fik også placeret sig, og jeg lagde mærke til den ‘hjemlige’ sønderjyske accent hos flere. Det virkede som en nogenlunde ligelig blanding af fritids- og erhvervsrejsende. Flyet var 60-70% fyldt.
En sønderjysk kaptajn og stewardesse bød velkommen på både dansk (med accent) og engelsk, selv om jeg ikke tror, det var nødvendigt.
Flyet kom i luften meget hurtigt. Der gik ikke meget mere end et minut før sikkerhedssele-skiltet blev slukket. Og jeg blev mindet om, hvorfor jeg bedre kan lide større fly: Jeg bliver altid overrasket – og i et splitsekund nervøs – når landingshjulene med en lidt voldsom lyd bliver hævet op i flykroppen.
Stewardessen – og ja, der var kun én – fortalte, at hun ville komme gennem flyet med drikkevarer, og at man kunne vælge mellem kaffe, te, kakao og ikke mindst alsisk saft fra hyldeblomst og solbær. Jeg valgte det sidste og indtog det sammen med den gulerodsbolle, jeg fik ved indgangen.
Ved sædet var der rigeligt læsestof til den korte tur. Også en lille pamflet om, at jeg burde have taget flyet om fredagen for at få gratis øl fra det sønderjyske bryggeri, Fuglsang.
45 minutter går stærkt, så jeg kunne snart nyde udsigten over Als og ane landingsbanen, der ligger langs Augustenborg Fjord.
Det gik hurtigt nedad, men vi ramte asfalten stille og roligt og kørte ind på ‘parkeringspladsen’.
Jeg var lidt imponeret over, hvor mange andre fly, der var i den lille Sønderborg Lufthavn – udover endnu et Alsie Express-fly. Blandt andet et med blomster på haleroret? Men det var vel taxa- og privatfly.
Aldrig er jeg kommet SÅ hurtigt fra flyet og ud af lufthavnen. Ind gennem en automatisk dør og cirka tyve meter til udgangen! Undervejs var jeg dog noget overrasket over, at der i den lille lufthavn var skranker til flere biludlejninger. Der var også en restaurant, som vist kun er åben til specielle lejligheder.
Og så var det overstået. Min første indenrigsflyvning med en økonomiklassestandard, der snildt kan måle sig med business hos andre flyselskaber. Masser af benplads, gratis mad og drikke og et venligt personale. Tak, Alsie Express. Det er nok ikke sidste gang, vi mødes. Men få lige fixet de små problemer i jeres it-systemer.
[…] Læs vores anmeldelse af selskabet her! […]