Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
British Airways flytter ind med American Airlines i New York JFK Terminal 8
Som det er nu, flyver de to partnerselskaber British Airways og American Airlines fra hver deres terminal i JFK lufthavnen. Det kan give visse logistiske udfordringer, når man skal skifte fly fra det ene til det andet selskab. Derfor flytter de to selskaber nu sammen i Terminal 8, som derfor skal udvides så den kan huse begge flyselskabers fly.
Terminalens udvidelse og modernisering bliver så småt sat i gang allerede nu, og i 2022 forventer British Airways at alle deres afgange vil gå fra Terminal 8. Indtil da fortsætter flyselskaberne med at flyve fra separate terminaler.
Man forventer at det nye terminalprojekt vil skabe yderligere imponerende 500 arbejdspladser i lufthavnen, og voldsomme 18 afgange vil gå imellem London og New York fra samme terminal! Det forventes jævnfør den nye Oneworld vision, at flyselskaberne vil dele lounges i terminalen, og til gengæld gøre dem større og mere imponerende.
I London fortsætter flyselskaberne indtil videre med at operere fra to forskellige terminaler, da British Airways terminal i Heathrow ikke kan rumme American Airlines fly også.
Skriv et svar