Væksten er stor, men alligevel lander Norwegian et milliardunderskud for 2018

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegians regnskab har været ventet, da det ville vise hvor godt flyselskabets finansielle helbred er efter et fjerde kvartal, som mildelst talt ikke har været sjovt for aktionærerne.

At fjerde kvartal ikke har været et godt kvartal, hvilket det for de fleste flyselskaber ikke er, kan vi også se af dagens offentliggørelse af regnskabstallene. Det er dog på den positive side at Norwegian kommer med et mindre underskud for 2018, hvis du sammenligner det med 2017. Samlet er underskuddet på 1,12 milliarder danske kroner.

I starten af januar måned kom Norwegian også ud med et stort spareprogram på op til 2 milliarder norske kroner. Dette blev navngivet #Focus2019 og det var med til at gøre optakten til årsregnskabet spændende. For lidt over en uge siden, så kom udmeldingen fra Norwegian at de havde sikret sig 3 milliarder norske kroner til at styrke egenkapitalen med.

Væksten har i 2018 været ganske positiv med en omsætning på mere 40 milliarder norske kroner i 2018. Det er en stigning på 30 procent fra 2017. I alt 25 fabriksnye fly blev sat i trafik og bidrog dermed til en kapacitetsvækst på 37 procent. Belægningsgraden var på 85,8 procent, og mere end 37 millioner passagerer valgte at flyve med Norwegian, en stigning på 13 procent fra foregående år. Det er ganske enkelt imponerende tal. Men også tal som er sket for lånte penge, som nu ser ud til at presse Norwegian ganske meget.

Selve regnskabet og fjerde kvartal

Som det ses af nedenstående tal fra regnskabet, så er underskuddet godt 350 millioner norske kroner mindre i 2018 sammenlignet med 2017. Så trods fjerde kvartal, hvor

Udklip fra årsregnskabet – se det hele her.

I fjerde kvartal var omsætningen på 9,7 milliarder norske kroner, en stigning på 23 procent fra samme periode foregående år, drevet primært af international vækst og øget nordisk trafik. Mere end ni millioner rejsende valgte at flyve med Norwegian i fjerde kvartal, en stigning på 12 procent i forhold til samme periode i 2017. Belægningsgraden var på 80,9 procent, og enhedsomkostningerne uden brændstof faldt med 14 procent. Selskabet fik et tab på sikring af brændstof i fjerde kvartal svarende til 1,8 milliarder norske kroner, men noget af dette er hentet ind igen på grund af de seneste stigninger i olieprisen.

Bjørn Kjos, koncernchef i Norwegian siger til regnskabet:

Vi har iværksat en række tiltag for at reducere omkostningerne og øge indtjeningen fremover, sådan at selskabet igen bliver profitabelt. Vi har optimeret base- og rutestrukturen for at få en mere effektiv drift, solgt fly, udsat leverancer af fly og ikke mindst igangsat et internt omkostningsreduktionsprogram, som vil bidrage til, at vi når målet om lønsomhed. Vi går nu ind i en ny periode med lavere vækst og færre investeringer. Samtidig ser vi hele tiden på nye og smarte måder, vi kan blive mere effektive og tilbyde nye tjenester og produkter til eksisterende og nye kunder.

Så vi må se hvordan 2019 udvikler sig med hensyn til ting som brændstofpriserne og det igangsatte spareprogram. Bliver prisen på brændstof på et højt niveau, så vil Norwegian (ligesom flere andre flyselskaber) blive hårdt ramt.

Dertil er salget af de mange fly noget som ikke redder det alene. Der skal styr på omkostningerne og det koster på væksten, så vi ser helt sikkert  at de tiltag som allerede er startet i spareprogrammet vil betyde færre nye ruter og ruter som lukker.

Du kan se flere tal i detaljer her.

Kommentarer

  1. Frank siger

    Undskyld mig men hvordan kan en passager vækst på 13% være imponerende når man samtidig har øget kapaciteten med 37%. En passagervæks på 30% under disse forhold vil have været imponerende. 13% er katastofalt under disse forhold.

    Som sædvanlig kan jeg kun opfordre til at læse check-in.dk hvis man vil have det sande billed af Norwegians årsregnskab

  2. Lauritz siger

    Jeg har lige læst politikens og BT’s artikel om norwegian’s regnskab, og lad mig citer overskriften fra politiken. “Tallene er elendige”. Det er mildt sagt et noget andet billed end det som tegnes i denne artikel.

    Derudover har check-in.dk en artikel fra i dag hvoraf det fremgår at norwegian vil trække sig ud af caribien, samt en artikel fra d. 10/2 hvoraf det fremgår at norwegian udskyder leverancer af nye fly og sætter 5 longhaul maskiner på jorden. Hvornår har i tænkt jer at lave artikler om dette her på sitet?

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej,
      Tak for din besked. Vi skriver da i overskriften at der er et milliardoverskud og slutter artiklen af med at de tiltag som er der ikke redder Norwegian på lang sigt.
      Den 14/2 skrev vi artiklen om at de stoppede alle flyruter til Karibien. I tidligere artikler har vi også nævnt at Norwegian sælger flere fly format redde deres cash flow.
      Vi har også nævnt at deres nye kapital kan være en ganske kort affære hvis brændstofpriserne stiger.

      Så vi skriver løbende om dette.
      Mvh
      Henrik Olsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *