Kan Boeings 737MAX stå overfor et flyveforbud?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det andet Boeing 737MAX indenfor få måneder er styrtet ned kort efter afgang – dette rejser spørgsmål om sikkerheden

I går styrtede et relativt nyt Boeing 737MAX fly ned, kort efter afgang mod Nairobi. Styrtet skete kort efter afgang, hvor piloterne havde meldt problemer med flyet, og bedt om tilladelse til en nødlanding. Flyet nåede dog aldrig tilbage.

Flyet var relativt nyt, og angiveligt vedligeholdt efter bogen, hvilket rejser spørgsmålet hvordan det kunne ske? Der er dog indikationer på at piloterne har været udsat for det samme, som de der fløj Lion Air flyet der styrtede ned i Indonesien d. 29. oktober 2018. Her er man kommet frem til at anti-stall systemet styrede flyet i jorden, da det har troet at flyet havde mistet sin opdrift.

Det samme kan være gældende her, da flyet ifølge Flightradar 24 har haft en ustabil opdrift, der peger på at man måske har kæmpet med anti stall. Blot 6 minutter efter afgang mistede piloterne komplet kontrol med flyet, og styrtede. Ingen af de 149 passagerer og 8 kabinepersonaler overlevede.

Kan det give flyveforbud

Finder den etiopiske og amerikanske haverikommision, at det er usikkert at flyve med flytypen, kan der blive implementeret et flyveforbud. Et sådant forbud kan dog vare alt fra et par dage, til flere måneder, afhængig af hvor lang tid det tager at finde en løsning.

Boeing blev ifgl. Forbes i forbindelse med Lion-air styrtet beskyldt for ikke at have informeret godt nok om, hvordan anti-stall systemet virker. Mener man at det er Anti-stall systemet der igen har været årsagen, skal dette formentlig opdateres, eller piloterne skal trænes i det, før man ville ophæve et sådant forbud.

Indtil videre er der dog ikke implementeret flyveforbud, hvilket betyder at al trafik med flytypen vil foretages på normal vis.

Dog har blandt andet Kina lavet et forbud mod at benytte flytypen, men der er endnu ikke et globalt forbud aktivt. Vi forventer dog at flere flyselskaber og lande vil følge med og sætte flyet på jorden indtil grunden for dette styrt er afklaret.

Boeings bedst sælgende flytype

737MAX er den bedst sælgende flytype fra fabrikanten Boeing i nyere tid. Over de seneste to år, er 350 fly af typen leveret, og de har fortsat ordre på over 5.000 fly af typen.

Trackbacks & Pingbacks

Kommentarer

  1. Frank siger

    19 selskaber worldwide har indtil videre valgt at grounde deres 737MAX fly. Hvis rygterne jeg har hørt taler sandt, er det over halvdelen af alle producerede 737MAX som indtil videre er grounded, enten frivilligt eller som følge af det kinesiske flyve forbud.

    Det er værd at bemærke at jeres venner hos norwegian aktivt har valgt ikke at grounde deres 737MAX. Det lyder ærligt talt hult at de i det ene øjeblik udtaler at de på trods af 2 næsten identiske styrt på 5 mdr. ikke ser nogen grund til at grounde deres 737max, og i næste sætning udtaler at passagernes sikkerhed altid kommer først.
    Det må være ud fra devisen. Moral er godt. Dobbelt moral er dobbelt så godt.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Frank,
      Tak for din kommentar. Situationen udvikler sig løbende og dermed også udmeldingerne. Da artiklen blev skrevet, så var det kun Kina som have meldt ud at de var grounded.
      I bund og grund afventer vi at myndighederne og Boeing kommer med nogle klare konklusioner efter at den ene af de sorte bokse er fundet. Så ser vi om det er samme problem eller ej – faktum er dog at vi ikke ved nok endnu til at komme med en konkret udmelding.
      Vi lader det være op til den enkelte om de vil rejse med et Boeing 737MAX – ville du det ud fra hvad vi kender til nu?
      Hilsen
      Henrik

      • Frank siger

        Kina alene dækker over 1/3 af alle aktive 737MAX fly, så at sige at det “kun” er Kina som grounded flyene giver et forkert billed af virkeligheden IMHO.

        Boeing og de amerikanske luftfarts myndiheder vil aldrig grounde en fly type før de er overbevist om at det er en design fejl og har identificeret denne. Dertil er de økonomiske konsekvenser for store hvis de skulle tage fejl. Det betyder dog ikke at flyselskaber som reelt sætter passagernes sikkerhed højest ikke af egen drift kan tage en fly type ud af produktion. Det er selvfølgelig hårdt for norwegian hvis de skal sætte mellem 10-15% af deres flåde på jorden, men det vil give dem plus point på sikkerheds kontoen hvis de gjorde det.

        Desværre kan vi som passager ikke nægte at flyve med specifikke fly typer i situationer som denne, uden at miste vores billet. Hvis der var fri ombooking til en anden rute eller afgang, er jeg ret sikker på at stortset alle fly selskaber af sig selv ville grounde deres 737MAX fly indtil der er klarhed over om de ulykker har samme årsag. Der vil simpelthen ikke være mange passager at flyve med.

  2. Frank siger

    Glemte lige at skrive at checkin dk som altid er væsentlig beder informeret end jer, og tegne et noget mere detaljeret og objektivt billed af situationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *