Kan du gætte, hvor der er mest beskidt om bord på et fly?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Bakterier findes alle steder – men hvordan forbindes dette til vores dagligdag? Mange af os her på insideflyer.dk rejser meget mellem både byer, stater og lande flere gange om året. Men har du nogensinde tænkt på, hvor beskidt der kan være om bord på flyet eller i lufthavnen?

For at finde ud af, hvor beskidte de lufthavne og fly vi benytter os af i dagligdagen er, har Travelmath.com derfor sendt en mikrobiolog ud for at tage prøver fra fem forskellige lufthavne og fire forskellige fly.

Mange ville nok forbinde toilettet med det mest beskidte om bord på et fly eller i lufthavnen, men dette er eftersigende ikke tilfældet. Overraskende nok, er den mest beskidte overflade bordet (af alle steder og overflader testet i både fly og i lufthavne) Dette betyder, at bakterierne altså har direkte overførsel til din mund, hvis altså man vælger at ligge noget mad på bordet foran sig.

 

Herunder kan du se alle resultaterne fra undersøgelsen.

1: Bordet – 2155 CFU/pr. m2 (fly)

2: Knappen til drikkevand – 1.240 CFU /pr. m2 (lufthavn)

3: Ventilationsknappen over sædet – 285 CFU/pr. m2 (fly)

4: flush-knappen på toilettet – 265 CFU /pr. m2. (fly)

5: Bæltespænde på selen – 230 CFU/pr. m2. (fly)

6: Låsen på toilettet – 70 CFU/pr. m2 (lufthavn)

Alle resultaterne er angivet i CFU. I mikrobiologi er CFU en enhed, der anvendes til at estimere antallet af levedygtige bakterier eller svampeceller i en given prøve. F.eks. er bordet 2155 CFU pr. m2.

 

Badeværelserne var altså noget af det, der havde de reneste overflader som blev testet, hvilket ifølge mig er meget i strid med hvad jeg tænkte, ville være det mest beskidte om bord. Regelmæssig rengøring af badeværelserne betyder, at badeværelset fremstår renere. Dette kan dog menes at være en god ting, da badeværelset generelt har største potentiale for div. colibakterier kan sprede sig.

Det er ingen overraskelse for mig. at der findes bakterier på toilettet – men at bordet hvor man spiser sin mad næsten er 10 gange så beskidt som toilettets flush-knap – det er chokerende.

Illustrationen her viser, at bordet samt bæltespænderne er de mest beskidte. (rød). Billede: www.cntraveler.com / Louisa Cannell

Men hvordan kan det egentlig være, at det er sådan?

Ifølge travelmath.com, kan en del af forklaringen ligge i, at flyselskabets personale er meget presset. Det gælder om, at få folk hurtigt af flyet, hurtigt rengøre det og så få fyldt flyet med nye passagerer, så man kan komme af sted til tiden. Der er rigtig mange ting, som kabinepersonalet/rengøringsfirmaerne skal være opmærksomme på og derfor betyder det, at bordene ofte kun rengøres i slutningen af dagen når tiden er til det.
Men denne undersøgelse viser altså, at der er behov for at bordene skal og bør rengøres efter hver flyvning.

Dette er måske værd at tænke på hvor beskidt der egentlig kan være på flyet og i lufthavnen, næste gang du er på farten? Spænd din sikkerhedssele, hvis spænde er omkring ni gange mindre beskidt end dit bord og hold hænderne i lommen under resten af flyveturen. Hvis ikke du kan holde hænderne i lommen under resten af flyveturen, så vil jeg anbefale at du måske medbringer en lille håndsprit i håndbagagen.

Kilde: www.travelmath.com 

Forsidebillede: www.cntraveler.com / Louisa Cannell

Kommentarer

  1. Lotte Brøns siger

    Jeg er ikke forbavset over, at bordet er det mest beskidte, for selvfølgelig vasker ingen det af, eftersom det er slået op, når man forlader flyet og dermed “usynligt”. så jeg har tørrer det altid selv af med en vådserviet – sådanne har jeg altid med på lange rejser.
    Godt der bliver gjort opmærksom på miseren!!

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Lotte,
      Det er et godt tip at bruge vådservietter. Især med børn med på rejsen, som jo ganske sikkert bruger bordet mere som tallerken nogle gange.
      Mvh
      Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *