Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
KLM starter en direkte rute fra Amsterdam til Boston fra søndag 31. marts 2019. Ruten får gode forbindelser til flyene til Aalborg, Billund og København.
Ruten vil blive udført med et Airbus A330-300 fly på onsdage, fredage og søndage. Fra 1. juli 2019 vil der også være en flyvning om mandagen. Rute vil dermed blive fløjet fire gange om ugen fra den dag. Samarbejdspartneren Delta Air Lines flyver i forvejen to gange om dagen mellem Schiphol lufthavnen ved Amsterdam og Boston Logan International. Tilføjelsen af KLMs egne flyvninger er derfor en god udvidelse af netværket. Delta Air Lines er en joint venture-partner af Air France-KLM.
KLM til Boston
Flyvningen fra Amsterdam til Boston får flynummer KL0617. Den forlader Amsterdam kl. 17.00 og ankommer til Boston kl. 18.30. Flyvningen fra Boston til Amsterdam har flynummer KL0618. Den afgår kl. 22.00 og ankommer kl. 10:35 dagen efter.
Flyvningerne udføres med en et A330-300 fly. Denne flytype er udstyret med 30 World Business Class sæder, 40 Economy Comfort sæder og 222 Economy klasse sæder. KLM er ved at bygge flyene om, så de får nye economy og business class kabiner. Flere oplysninger om denne konvertering findes i denne artikel.
KLMs administrerende direktør Pieter Elbers siger følgende om denne tilføjelse til netværket:
Med tilføjelsen af en direkte KLM rute tilbyder vi vores kunder i samarbejde med Delta Air Lines endnu flere direkte fly til og fra Boston. Boston er den 17. Nordatlantiske destination, der drives direkte af KLM.
Jomfruerejsen den 31. marts kan bestilles med miles. En enkel rejse fra København koster 21.500 miles i economy class plus €113,84 i skatter og afgifte. Vil du hellere flyve i business class er prisen 61.000 miles plus €243,84 i skatter og afgifte. Flyvningen kan også bestilles med andre Frequent Flyer programmer.
Du kan selvfølgelig også betale uden miles. Nedestående kalender viser priserne fra den 31. marts og en måned frem for et ophold mellem 5 og 9 dage. Prisen for en returbillet ligger mellem 3.500 og 4.000 kroner, hvilket er lidt over Norwegian og Icelandair, men omkring det samme som partner Air France og konkurrenter som SAS og Lufthansa.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Kilian fra vores søsterside Insideflyer.nl.
Skriv et svar