KLM Cityhopper bestiller nye fly med wifi ombord

KLM Cityhopper

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

KLM Cityhopper har bestilt 21 nye Embraer E195-E2, som vil blive de største og mest miljøvenlig fly i flåden. De nye fly vil også have installeret wifi ombord.

KLM Cityhopper er et datterselskab af KLM, som primært udfører flyvninger på korte og tyndere ruter. Du kan bl.a. møde selskabet på de danske ruter fra Amsterdam. Læs vores anmeldelse af en flyvning i business class fra Billund til Amsterdam her. Hvor moderselskabet udelukkende flyver med Boeing 737 i forskellige varianter på korte og mellemlange ruter, har Cityhopper kun mindre Embraer fly i flåden.

Embraer E195-E2

Flere nye og større fly

Allerede i juni i år annoncerede det hollandske flyselskab at det ville investere i den nye model fra Embraer. Den nye type vil have 132 sæder ombord, som er 32 mere end den hidtil største model hos Cityhopper. Embraer E195-E2 er den nyeste generation fra den brasilienske flyproducent, som bruger 9% mindre brandstof per flyvning. Kombineret med øgning i antallet af sæder, betyder det en 31% reduktion af emissioner per passager. De nye fly støjer derudover 48% mindre end den tidligere model E190.

Wifi ombord

På de nye fly vil der være USB-stik ved hvert sæde, som er et must i disse tider. Derudover vil der blive installeret wifi ombord. KLM har allerede installeret wifi i deres langdistance flåde, men dette markerer de første fly, hvor det også vil blive muligt at holde kontakten med hjemmefronten på de korte afstande. Det vil være gratis at benytte forskellige messaging Apps, som WhatsApp, Facebook Messenger, WeChat og lignende. Det vil være muligt at tilkøbe forskellige pakker med mere data.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *