KLM får undtagelse og kan forstætte langdistanceruter

KLM Boeing 777

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

KLM har, i samarbejde med de hollandske myndigheder, fundet en alternativ testmetode og kan dermed forsætte langdistanceruterne trods nye rejserestriktioner.

Holland har indført stramme restriktioner, som trådte i kraft den 23. januar.

Et af tiltagene var et udgangsforbud om aftenen, men også at reglerne for indrejse blev strammet op. Udover et højst 72 timer gammelt negativt resultat af en PCR-test, blev det også nødvendigt med en højst 4 timer gammel negativ lyntest.

KLM frygtede, at det kunne betyde, at passagerer og det flyvende personale kunne risikere at skulle efterlades. Selskabet ville derfor aflyse alle langdistanceruter.

Alternativt testregime

Efter et hurtigt samarbejde med den hollandske myndighed på området, National Institute for Public Health and the Environment (RIVM), er der nu fundet en alternativ ordning.

Et vigtigt omdrejningspunkt er, at lyntesten ikke skal foretages før hjemrejsen, men at der foretages lyntests af personalet både før afgang og efter hjemkomst til Amsterdam lufthavnen.

Lyntest

For passagerer, der rejser til Amsterdam fra højrisikoområder, kræves der med de nye restriktioner en antigentest ud over det allerede eksisterende PCR-testkrav. 

For et antal kunder medfører den pålagte 4-timersgrænse for denne antigentest også praktiske problemer, fordi ikke alle lufthavne i verden har antigen-testfaciliteter. 

KLM forsøger at hjælpe disse kunder, hvor det er muligt. Alligevel havde 20, ud af 60, passagerer ikke de rette testresultater på flyvningen fra New York i går, og måtte derfor afvises ved gaten.

De nye restriktioner inkluderer også et flyveforbud til Storbritanien, Sydafrika og Sydamerika. Fragtflyvninger er dog undtaget, og distribution af vacciner kan dermed også fortsætte.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *