KLM i november og december midlertidigt til Doha, Qatar

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

KLM vil midlertidigt flyve mellem Amsterdam og Doha, Qatar i november og december. Ruten åbnes for de mange besøgende til VM i fodbold.

I følge tidstabellen vil KLM flyve tre gange om ugen fra Amsterdam til Doha mellem 17. november og 19. december. På returflyvningen mellemlander flyet i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater. Flyvningerne udføres tirsdage, torsdage og søndage i henhold til denne tidsplan:

  • Flyet afgår fra Amsterdam kl. 14.55 og ankommer til Doha kl. 23.10
  • Så vil flyet afgå fra Doha kl. 00:40 næste dag og ankomme til Dubai kl. 02:55
  • Flyet afgår derefter fra Dubai kl. 04:45 og ankommer til Amsterdam kl. 09:05

KLM rute til Doha

Flyselskabet vil bruge en Boeing 777-200ER på denne rute. Dette fly har plads til 320 passagerer. Passagerer i World Business Class-kabinen kan tage plads i en 2-2-2-konfiguration med full-flat sæder. I Economy Class er konfigurationen 3-4-3.

Qatar Airways udfører op til to daglige flyvninger til København. Med 7 daglige returflyvninger til Amsterdam, kan KLM dermed blive til et godt alternativ til denne direkte rute. Priser for direkte flyvninger er i mange tilfælde højere end med et stop undervejs, så det kan betale sig, at undersøge markedet når du gerne vil se kampene i Doha.

Fra Jylland kan denne rute være endnu mere attraktiv. Fremfor en køretur til København for den direkte flyvning, har KLM op til 4 daglige afgange til Aalborg og 5 til Billund, så der er gode forbindelser videre med denne midlertidige fodboldrute.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Kilian og bragt på vores hollandske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *